
Forkalkning
- Ingen ventetid
- Vi tager os god tid til dig og din pårørende
- Fokus på tryghed og kvalitet
- Specialiserede øjenlæger med mange års erfaring
Laser til stabilisering af AMD (Forkalkning i øjet)
Denne side omhandler laserbehandling til stabilisering af AMD (forkalkning i øjet). Til behandlingen bruges en “nanosekund laser”, som gør det muligt at behandle nethindesygdomme i et meget tidligt stadie.
I det nedenstående uddybes behandlingen og noget af forskningen bag. Nederst vil du kunne finde en referenceliste over nogle af de videnskabelige artikler, som danner basis for behandlingen.
Book en tid i dag
Hvem Får AMD (Forkalkning i øjet)?
Alder er den største risikofaktor for AMD (forkalkning i øjet). Forekomsten stiger med alderen og er mest udbredt efter 65 år. Andre væsentlige faktorer omfatter:
- Familiær disposition. Folk med øjensygdommen i familien har en markant øget risiko.
- Rygning. Forskning viser, at rygning mere end fordobler risikoen for at udvikle AMD (forkalkning i øjet). Læs her vores korte artikel om, hvordan rygning skader synet.
- Livsstil: andre forhold, som kan have indflydelse er alkohol, kosten, kosttilskud og manglende motion.
Hvis du er over 50 år, og har familiær disposition, anbefaler vi en undersøgelse med henblik på at vurdere dine risici for at udvikle sygdommen.

Hvem kan have gavn af laserbehandlingen?
- Denne laserbehandling er velegnet til patienter med tør AMD (forkalkning i øjet) i et tidligt stadie. Det er i dette stadie, at de typiske ‘drusen’ og ‘pigmenteringsændringer’ i nethinden har dannet sig. Behandlingen skal foretages, før den første skade er sket – dvs. før en permanent synsnedsættelse grundet AMD er indtruffet.
- Hvis en såkaldt “våd AMD” allerede er diagnosticeret i det ene øje, dvs. et avanceret stadium af AMD, kan det andet øje behandles med laser for at forhindre sygdommens begyndelse.
- Personer som lider af diabetisk makulær ødem, kan også have gavn af behandlingen.
En grundig undersøgelse på Øjenhospitalet Danmark kan afgøre stadiet for din AMD og dine behandlingsmuligheder.
Personer som lider af en tør AMD i sent stadie og/eller en våd AMD kan læse om vores andre behandlinger ved at trykke på linket.

Klinisk studie
2RT er godkendt af Food and Drug Administration (FDA) i USA til behandling af diabetisk makulopati (DME). Godkendelse fra FDA af 2RT til behandling af AMD afhænger af resultatet af forskellige kliniske forsøg.
Kliniske studier ledet af prof. Robyn Guymer ved Center for Eye Research Australia (CERA), har vist positive resultater i behandlingen af tidlige stadier af tør AMD med 2RT Laser. Undersøgelsen forløb over 3 år med 292 patienter og var et randomiseret klinisk forsøg (dobbeltblindet).
Resultaterne efter 3 års behandling og observation viste, at en bestemt type af druser med tidlig tør AMD havde gavn af behandlingen, mens en anden type druser ved tidlig tør AMD (pseudodrusen) ikke havde gavn af behandlingen. Af de egnede viste studiet en stabilisering af den tidlige AMD på 77%. En undersøgelse vil afgøre om man er egnet til en behandling.

Hvordan virker laseren?
Det er muligt at behandle nethindesygdomme, såsom AMD, på et meget tidligt tidspunkt, selv før der opstår irreversibel skade, og før patienter oplever betydeligt synstab.
Laseren er meget mildere end tidligere anvendte laser til behandling af øjne. Da laseren er en “nanosekund laser” har den en ekstremt kortvarig “behandlingstid” på nethinden. Det betyder at den terapeutiske virkning af laserbehandlingen bevares, mens den skadelige termiske (varme) effekt ved traditionelle øjenlasere, såsom Diode, Argon og endda Micropulse Laser ikke forekommer. Da 2RT laser er en “kold laser”, oplever patienten ikke smerter under behandlingen.
Billede: Nethindescanning af et øje med tidlig AMD.
Hvis du ønsker at vide mere om AMD, symptomer og andre behandlingsmuligheder, så klik her.

Hvordan udføres laserbehandlingen?
2RT laserbehandlingen til personer med AMD (forkalkning i øjet) udføres ambulant – uden ubehag eller smerte.
Behandlingen føles på samme måde som en almindelig øjenundersøgelse. Når du sidder ved 2RT laseren placerer øjenlægen en kontaktlinse på dit øje. Gennem et specielt designet mikroskop sendes laserlys ind på øjets nethinde. Du kan også se et blinkende lys. Dette er en lysstråle, der anvendes for at placere laserlyset præcist i nethinden. Selve laserens påvirkning er helt smertefri og tager cirka 10 minutter.
Billede: Tryk på billedet for at se en animeret video for hvordan 2rt laserbehandlingen fungerer.

Book en tid i dag
Hvorfor er laseren skånsom?
Konventionel nethindelaserbehandling er laserbehandling målt i millisekunder. Millisekunder lyder måske af lidt, men tidsrummet for hvor lang tid laseren “behandler” nethinden har stor betydning.
En 2RT laser har en ekstremt kortvarig “behandlingstid” på nethinden – kun 3 nanosekunder (3/1.000.000.000 sekund) – til at stimulere nethindepigmentepitel (RPE). Laseren har en terapeutisk effekt helt ned på celleniveau uden at påføre arvæv eller skade på nethinden.
Billede: For at forstå forskellen på den energimængde en nanosekend laser vs. millisekund laser har vi opsat forskellen i et størrelsesforhold alle kan relatere til. Forestil dig at 2RT laserens energimængden, målt i meter, svarer til højden på ét menneske. Bruges en konventionel millisekund laser (photocoagulator) vil energimængden, målt i meter, svare til 5 gange Eiffeltårnets højde. Sagt med andre ord, energimængden for en nanosekund laser er yderst skånsom for nethinden.

Interview med Professor John Marshall
Ved EURETINA‘s (Europæiske Selskab for Nethindespecialister) kongress i sept. 2017 blev Prof. Marshall interviewet om 2RT laserbehandlingen.
Han forklarer, at ved at bruge ultra-korte laserimpulser behandles strukturer i RPE og Bruchs membran, der er ansvarlige for tilførsel og fjernelse af næringsstoffer til og affald fra fotoreseptorerne. Behandlingen påføres de pigmenterede celler i RPE-laget. Dette kan generere en helende virkning. Denne proces med cellulær regenerering forbedrer nethindens funktion og kan hæmme degenerationsprocessen, der fører til nethindesygdomme, såsom AMD (forkalkning i øjet).

Videnskabelige artikler og referencer
- Sub-Threshold Nanosecond Laser Intervention in Age-Related Macular Degeneration: The LEAD Randomized Controlled Clinical Trial. Ophthalmology. Guymer RH, Wu Z, Hodgson LAB, et al. 2018
- Nanosecond laser therapy reverses pathologic and molecular changes in age-related macular degeneration without retinal damage. Guymer RH, Jobling AI, Greferath U, Vessey KA, Mills, SA, Luu CD, Brassington KH, Aung KZ, Trogrlic L, Fletcher EL, Plunkett M; November 2014, The FASEB Journal.
- Nanosecond-laser application in intermediate AMD: 12-month results of fundus appearance and macular function. Guymer RH, Brassington KH, Makeyeva G, Dimitrov P, Plunkett M, Xia W, Vingrys A, Chauhan D, Luu CD., Clin Experiment Ophthalmol. 2014 Jul;42(5):466-79. doi: 10.1111/ceo.12247. Epub 2013 Nov
- Retinal Damage Profiles and Neuronal Effects of Laser Treatment: Comparison of a Conventional Photocoagulator and a Novel 3-Nanosecond Pulse Laser. Wood J P M, Shibeeb O’S, Casson R J, Plunkett M, Chidlow G. IOVS, March 2013, Vol. 54, No. 3;2305-2318.
- Glial Cell and Inflammatory Responses to Retinal Laser Treatment: Comparison of a Conventional Photocoagulator and a Novel, 3-Nanosecond Pulse Laser. Shibeeb O’S,Wood J P M, Plunkett M, Chidlow G, Casson R J. Investigative Ophthalmology & Visual Science, March 2013, Vol. 54, No. 3, 2319-2332.
- Laser-Mediated Activation of Human Retinal Pigment Epithelial Cells and Concomitant Release of Matrix Metalloproteinases. Sun Y, Zhang J J, Marshall J, Hussain A A, Investigative Ophthalmology & Visual Science, May 2012, Vol. 53, No. 6, 2928-2937