Dårligt syn

Mange mennesker, allerede fra teenager alderen til de unge voksenår, kan opleve at synet bliver dårligere. I den unge alder skyldes det ofte, at man har brug for briller eller kontaktlinser, da man kan være langsynet, nærsynet eller have bygningsfejl. Dette er ganske normalt. Senere i livet fra 40 års alderen kan nye synsbehov optræde. Dette sker ved at dem som tidligere ikke havde haft brug for en brille pludselig skal bruge briller til forskellige situationer  – eller måske hele tiden. Typisk kan man opleve vanskeligheder ved læsning, brug af mobiltelefonen, iPad eller PC’en på arbejdet. Dette er normale forandringer – selvom det kan opleves som “dårligt syn” for den enkelte. Årsagen er ikke sygdomsrelateret, men blot en udvikling af øjets linse, som på grund af alderen bliver dårligere til at fokusere (også kaldet at “akkommodere”). En brille eller en kontaktlinse kan derfor hjælpe til at kunne fokusere skarpt i de områder man har udfordringer.

Oplever man et dårligt syn eller pludselige forandringer i synet fra 40 års alderen, og har man aldrig været undersøgt af en øjenlæge, så kan det være en god ide, at blive undersøgt. Dette skal gøres for at sikre at alle forhold er normale. Det er nemlig fra 40 års alderen, at øjenlæge kan opdage små tegn på eventuelle forandringer, hos dem som er disponeret for øjensygdomme. Ved en tidlig undersøgelse hos en øjenlæge kan man oftest starte en behandling, og på sigt bevare så godt et syn som muligt. Det er dog langt de fleste som i 40 års alderen har raske øjne. Er alt som det skal være kan man forvente flere år mellem at blive undersøgt indtil man når 60 års alderen. I denne alder anbefales et tjek minimum hvert andet år og/eller efter øjenlægens anbefaling på basis af undersøgelsen.

Synet kan måles på forskellige måder. Blandt de mest almindelige måder er ved en synstavle. Langt de fleste mennesker har prøvet på et eller andet tidspunkt i livet at skulle læse tal, bogstaver eller figurer på en tavle placeret et par meter væk. Synstavlet er indstillet i forhold til den afstand du læser fra. I praksis betyder det at undersøgelsen kan definere ens afstandssyn uanset om du sidder 2 meter eller 6 meter fra tavlen.

Det har ofte været sådan, at personen som skal have målt sit syn placeres i 6 meters afstand fra synstavlen. Personen skal så dække det ene øje til og fortælle, hvad personen læser med det udækkede øje. Det klassiske synstavle (Snellen), hvor der er en tegning af en svane på øverste linie, skal kunne læses fra 6 meters afstand. Næste linie, hvor symbolerne er mindre, skal kunne læses på henholdsvis 36 meter, og herefter  24, 18, 12, 9 og 6 meter. Sagt med andre ord, står du i seks meters afstand skal du kunne læse alle linier på synstavlen.

Når synet måles hos enten en øjenlæge eller en optiker kan der foretages avanceret målinger og justeringer i henhold til personens synsfejl (nærsyn, langsyn og bygningsfejl). 99 % af alle mennesker har en mindre eller større synsfejl. Dette kan justeres og optimere med brilleglas. På den måde kan man objektivt vurdere ens maksimale synsstyrke og synspotentiale. Ens synsstyrke bliver oversat til en synsbrøk, en måleenhed, som let kan afgøre om der er afvigelser. For personer, som kan læse alle linier på synstavlen, vil øjenlæge notere sig en synsbrøk, som hedder 6/6 – hvilket svarer til et normalt (godt) syn.

Ønsker du at blive klogere på synet og de mest almindelige øjenlidelser, så få øjenlægens svar her.