Certificeringer
Dette sikres gennem en akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel, som stiller strenge krav til patientsikkerhed og behandlingskvalitet.
Disse certificeringer er din garanti for, at hospitalet overholder alle gældende faglige standarder og lovkrav.
- Høj faglighed & kvalitet
- Topresultater i eksterne målinger

Certificeringer og udmærkelser
Udover at Øjenhospitalet Danmark har gennemgået alle danske certificeringer for lægevirksomhed med operationsafsnit, har hospitalet også en lang række internationale og kommercielle certificeringer og udmærkelser. Certificeringer har direkte betydning for patienten og det interne arbejdsmiljø, som også indirekte har indflydelse på patienten. Foruden de danske krav har Øjenhospitalet Danmark også et frivilligt nationalt og internationalt samarbejde vedr. de bedste øjenbehandlinger. I det nedenstående kan du læse mere om nogle af de mange certificeringer og udmærkelser Øjenhospitalet Danmark har.
Akkrediteret – Din sikkerhed
Senest i 2021 er Øjenhospitalet Danmark akkrediteret ved Den Danske Kvalitetsmodel under IKAS. Det betyder, at du som patient, har en veldokumenteret sikkerhed for, at du modtager en behandling, der lever op til internationalt anerkendte krav til kvalitetsudvikling og risikostyring/patientsikkerhed. Dermed er du på et privathospital, som du kan have tillid til.
Læs om Øjenhospitalet Danmarks akkrediteringstatus og surveyrapport ved IKAS her.

Viden og udvikling som gavner dig
Øjenhospitalet Danmark er videnscenter for udvikling og forskning af ofthalmologiske behandlinger. Vores resultater indsamles og deles i samarbejde med en række Europæiske klinikker og organisationer indenfor øjenfaget. Samarbejdet danner grundlag for nye produkter og de data som indsamles bruges til forskning. Ved de årlige internationale kongresser EURETINA OG ESCRS præsenterer og offentliggøres resultaterne.
Læs mere om Øjenhospitalet Danmarks deltagelse ved ESCRS her.

…Og medlem af Dansk Oftalmologisk Selskab.
Øjenlægerne på Øjenhospitalet Danmark er alle medlem af Dansk Ofthalmologisk Selskab (DOS). Dansk Oftalmologisk Selskab har til formål at fremme den oftalmologiske (det medicinske speciale, som beskæftiger sig med øjensygdomme) udvikling, samt at konsolidere det kollegiale sammenhold mellem danske øjenlæger.
