Sukkersyge
- Ingen ventetid
- Vi tager os god tid til dig og din pårørende
- Fokus på tryghed og kvalitet
- Specialiserede øjenlæger med mange års erfaring
Sukkersyge (Diabetes)
Sukkersyge (Diabetes) er en folkesygdom, og skyldes at indholdet af sukker i blodet, også kaldet glukose, ikke er i normalt niveau. Der findes to typer af sukkersyge kaldet; type 1 diabetes og type 2 diabetes. Type 1 diabetes skal behandles med insulin og er ofte medfødt dvs. man opdager sygdommen som barn eller ung. Type 2 diabetes kan behandles med medicin i form af tabletter, nogle skal også tage insulin andre kan klare sig ved omlægning af kosten. For personer, der er interesseret i at læse mere om mulig behandling for sukkersygeforandringer af nethinden (også kaldte “Diabetisk Makulopati”), kan vores side om AMD anbefales.
Symptomer på diabetes
Symptomerne for diabetes kan være svære at få øje på. Følgende kan nævnes, som er blandt de mere klassiske symptomer:
- Hyppig vandladning
- Kløe
- Infektion i hud og slimhinder
- Kvalme
- Øget tørst
- Træthed
- Forstyrrelser ved følesansen
- Forstyrrelser ved synssansen
- Sår har svært ved at hele
- Generel svækkelse af den almene helbredstilstand
Diabetesforeningen er en interesseorganisation, som har til formål at støtte alle diabetikere. Læs mere ved at trykke på linket.
Type 1 og type 2 sukkersyge anbefales at søge øjenlæge
Fælles for type 1 og type 2 sukkersyge er, at det er vigtigt, at holde styr på sin behandling for at undgå alvorlige følgesygdomme, herunder sygdom i øjnene. Uanset om man har type 1 eller type 2 sukkersyge anbefales det at gå jævnligt til øjenlægen.
Hvorfor skal jeg gå til øjenlæge, når jeg har sukkersyge?
Mange øjenlæger er ofte den første læge, som opdager ens sukkersyge. Dette skyldes, at øjenlægen undersøger øjets nethinde, som hurtigt og tydeligt kan vise tegn på sukkersygeforandringer på nethinden. Ud over at øjenlægen kan diagnosticere sukkersyge er det vigtigt, at holde jævnligt opsyn for pludselige forandringer i øjet.
Du bør planlægge regelmæssige øjenlæge undersøgelser minimum hver 6 måned, dels for at få en status, ligeledes for at sikre, at der ikke er tegn på alvorlige forandringer i nethinden.
Hvad sker der med øjet, hvis man ikke gør noget?
Er ens blodsukker ikke reguleret kan det medføre sløret syn, en hurtigere udvikling af grå stær, risiko for grøn stær (glaukom), og udvikling af retinopati og/eller ødemer (hævelse) i nethindens centrum (Diabetic macular edema (DME)). Det er alvorlige tilstande og sukkersyge er en alvorlig kronisk lidelse, hvorfor man skal være observant, specielt fordi sukkersyge er en af de mest hyppige årsager til blindhed hos voksne.
På Øjenhospitalet Danmark anbefaler vi at foretage en OCT scanning, hver gang en sukkersyge patient skal undersøges. En OCT scanning af nethinden kan vise forandringer i nethindens dybere lag og ligeledes afdækker tegn på ødem (hævelse) også kaldet DME.
Afhængig af din tilstand kan flere af følgesygdommene fra sukkersyge behandles. Har du hævelser på nethinden kan det behandles med anti-VEGF medicin (læse mere på vores side om AMD) og/eller 2RT (forkalkning i øjet) laser.