Stressøje

“Stressøje” er den folkelige betegnelse for det, øjenlæger kalder central serøs chorioretinopati (CSC) — en tilstand, hvor der samler sig væske under nethindens centrum (den gule plet), så det centrale syn bliver sløret, mørkere eller forvrænget på det ene øje.

Tilstanden rammer typisk ellers raske voksne mellem 30 og 50 år, oftere mænd, og ses hyppigere i perioder med stress og pres samt ved brug af binyrebarkhormon. De fleste tilfælde svinder af sig selv i løbet af nogle måneder, men vedvarende væske kan skade synet og kan behandles effektivt med skånsom laserbehandling. Stressøje er noget andet end øjenmigræne — og forskellen er vigtig at kende.

Kort fortalt

• Stressøje (CSC) er væske under nethindens centrum, der giver sløret, mørkere eller forvrænget syn på det ene øje.
• Det rammer typisk voksne mellem 30 og 50 år og hænger ofte sammen med stress og binyrebarkhormon.
• De fleste tilfælde svinder af sig selv i løbet af 2-4 måneder.
• Vedvarende væske kan behandles effektivt med skånsom laserbehandling.
• Det er noget andet end øjenmigræne, som er kortvarig flimren på begge øjne.

Hvad er stressøje?

Bag nethinden ligger årehinden, et tætpakket lag af blodkar, der forsyner nethinden. Ved central serøs chorioretinopati bliver årehinden midlertidigt overaktiv og “utæt”, så væske siver ind under nethindens centrum og løfter det en smule — lidt som en vable under et stykke tapet. Fordi det netop er den gule plet, der løftes, påvirkes det skarpe, centrale syn.

Tilstanden kaldes i daglig tale stressøje, fordi den ses hyppigere i perioder med psykisk pres, søvnmangel og højt tempo. Kroppens stresshormon kortisol menes at spille en central rolle — og derfor er behandling med binyrebarkhormon (fx tabletter, indsprøjtninger eller stærke cremer) også en kendt udløsende faktor.

Hvad er symptomerne?

• Sløret eller mørkere syn i midten af synsfeltet på det ene øje
• En rund, grålig eller mørk plet centralt i synet
• Lige linjer, der buer eller bølger (forvrængning)
• Genstande, der virker lidt mindre eller længere væk med det ramte øje
• Ændret farveopfattelse — farver kan virke matte

Symptomerne kommer typisk over dage og består i uger — de forsvinder ikke efter en halv time.

Stressøje eller øjenmigræne — kend forskellen

De to tilstande forveksles ofte, fordi begge kan optræde i pressede perioder. Men de er grundlæggende forskellige:

Kortvarig flimren, der forsvinder helt igen, peger mod øjenmigræne. En vedvarende sløret eller forvrænget plet i det ene øjes centrale syn peger mod stressøje — og det skal undersøges hos en øjenlæge.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ved en øjenundersøgelse med OCT-skanning, der viser væsken under nethinden i detaljer. I nogle tilfælde suppleres med en farvestofundersøgelse af nethindens og årehindens blodkar for at finde utætheden. Undersøgelsen er smertefri og udelukker samtidig andre årsager til forvrænget syn, fx forandringer i den gule plet af anden årsag.

Hvordan behandles stressøje?

Hos de fleste svinder væsken af sig selv i løbet af 2-4 måneder, og synet normaliseres helt eller næsten helt. Derfor er første skridt ofte at se tiden an — samtidig med at man:

• Reducerer stress og prioriterer søvn, hvor det er muligt
• Sammen med den ordinerende læge vurderer, om behandling med binyrebarkhormon kan ændres eller undværes

Står væsken på i flere måneder, eller vender tilstanden tilbage, kan langvarig væske skade sansecellerne, og så anbefales behandling. Den mest veldokumenterede behandling er en skånsom fotodynamisk laserbehandling i nedsat dosis, som forsegler utætheden i årehinden — i studier opnår omkring tre ud af fire fuld udtørring af væsken. Der findes også andre laserbaserede muligheder, som øjenlægen kan vurdere.

Hvornår skal du søge øjenlæge?

Book en undersøgelse, hvis du oplever en vedvarende sløret, mørk eller forvrænget plet i det centrale syn på det ene øje — også selvom det ikke gør ondt. Tidlig afklaring sikrer, at det faktisk er stressøje og ikke en anden nethindesygdom, og at behandling kan sættes ind i tide, hvis væsken ikke svinder af sig selv.

Ofte stillede spørgsmål om stressøje

Går stressøje over af sig selv?

Ofte ja. Hos de fleste svinder væsken i løbet af 2-4 måneder, og synet normaliseres helt eller næsten helt. Men tilstanden kan vende tilbage, og hos nogle bliver den langvarig. Vedvarende væske kan skade synet, og derfor bør tilstanden altid følges af en øjenlæge.

Er stressøje farligt?

Tilstanden er ikke farlig i sig selv, og de fleste får deres syn igen. Men langvarig eller tilbagevendende væske under nethinden kan give varigt nedsat eller forvrænget centralsyn. Derfor er det vigtigt med korrekt diagnose, opfølgning og behandling i tide — ikke mindst for at udelukke andre nethindesygdomme, der kan ligne.

Kan stress alene give synsforstyrrelser?

Ja — men typisk af en anden slags. Stress kan give tørre øjne, trætte øjne og kortvarig flimren, og stress kan udløse øjenmigræne. En vedvarende sløret eller forvrænget plet i det ene øjes centrale syn er derimod ikke “bare stress” og skal altid undersøges, så en behandlingskrævende tilstand ikke overses.

Opsummering

Stressøje — central serøs chorioretinopati — er væske under nethindens centrum, der giver vedvarende sløret, mørkere eller forvrænget centralsyn på det ene øje, typisk hos voksne mellem 30 og 50 år i pressede perioder eller ved brug af binyrebarkhormon. De fleste tilfælde svinder af sig selv i løbet af nogle måneder, og vedvarende væske kan behandles effektivt med skånsom laserbehandling.

Forveksl ikke tilstanden med øjenmigræne: øjenmigræne er kortvarig flimren på begge øjne, der forsvinder helt igen — stressøje er en vedvarende forandring på det ene øje, som skal undersøges.

Undersøgelse hos Øjenhospitalet Danmark

En vedvarende sløret eller forvrænget plet i det centrale syn skal altid afklares. Som fuldt øjenhospital kan vi skanne nethinden med OCT, stille diagnosen og følge eller behandle tilstanden — og give dig ro i maven, når væsken svinder, som den skal. Vi har ingen ventetid og klinikker over hele landet. Oplever du vedvarende ændringer i dit centrale syn, kan du booke en undersøgelse hos en øjenlæge.

Artiklen er skrevet af øjenlæge Johan Lønsmann Poulsen