Nethindeløsning
- Ingen ventetid
- Vi tager os god tid til dig og din pårørende
- Fokus på tryghed og kvalitet
- Specialiserede øjenlæger med mange års erfaring
Hvad er nethindeløsning?
Ved en nethindeløsning løsner nethinden sig fra den underliggende hinde. Dette betyder at blodforsyningen nedsættes, nethinden bliver sårbar og kan degenerere. Ved de områder hvorfra nethinden har løsnet sig kan der visuelt opstå skygger eller sorte områder i synsfeltet. (Ej til forveksling med AMD, hvor et symptom kan være en sort plet i midten af synsfeltet.) Er der opstået nethindeløsning er det vigtig at starte en tidlig behandling, dette kan være i form af laserbehandling eller en operation.
Få hjælp i dag
Nethindens funktion
Nethinden, i fagsprog Retina, er et kompliceret organ, som har en vital betydning for ens liv og livskvalitet. Nethindens funktion er, at være sanseapparat for de impulser, der sendes til hjernens synscenter. Impulserne kommer fra sansecellerne i nethinden. Et voksent menneske har flere hundrede millioner aktive synsceller. Ved en nethindeløsning er den process beskadiget. I centrum af nethinden, den gule plet (Macula) dannes det centrale syn. Her er koncentrationen af sansecellerne tættest. Det er i dette område, at vores skarpe syn og kontrastsyn dannes. Udenfor den gule plet er koncentrationen af synceller fordelt anderledes og knap så tæt, hvilket bruges som vores orienteringssyn.
Opstår der sygdomsprocesser eller skader i nethinden, såsom nethindeløsning, kan det således medføre større eller mindre synsproblemer. Dette kan funktionsmæssigt betyde læseblindhed eller give et fortegnet syn. Afhængig af sygdommens omfang og placering kan man være ramt synsmæssigt forskelligt.
Symptomer på nethindeløsning
- Oftest vil en nethindeløsning være synlig i udkanten af ens synsfelt. Herfra vil det brede sig til centrummet af øjet, hvorfor yderligere synsforværring vil forekomme.
- Nogle beskriver en symptomerne, som et “gardin”, som bliver trukket for ens syn.
- Du skal være særlig opmærksom på: en pludselig forværring af synet, såsom pludselig sløring af synet, lysglimt eller uklarheder i synsfeltet.