Øjenlæge uden ventetider – Øjenhospitalet Danmark
Øjenlæge uden ventetider – Øjenhospitalet Danmark
  • 71 70 00 00
  • VIS LEDIGE TIDER
  • CORONAVIRUS
  • Mød os online
    • LEDIGE TIDER ONLINE
    • ONLINE KONSULTATION
    • FOREDRAG
  • Behandling
    • GRÅ STÆR
    • EFTERSTÆR
    • AMD
    • BYGKORN
    • TØRRE ØJNE
    • ØJENLÅG
    • FLYDERE / FLOATERS
    • BRILLEFRI
    • BYGNINGSFEJL
    • GRØN STÆR / HØJT TRYK
    • GLASLEGEME
    • NETHINDELØSNING
    • OVERVEJER DU EN OPERATION?
  • TRYGHED
    • HVORFOR VÆLGE OS?
    • ANMELDELSER
    • TRYGHED
    • PATIENTVIDEOR
  • Om os
    • PERSONALE
    • ARTIKLER
    • HISTORIE
    • VÆRDIER
    • ØJENKLINIK
    • FACILITETER
    • CERTIFICERINGER
  • Praktisk Info
    • TRANSPORT
    • PRISER
    • BESTIL TID
    • SUNDHEDSFORSIKRING
    • PERSONLIGE OPLYSNINGER
    • BETINGELSER
    • PATIENTVEJLEDNING
    • FRIT SYGEHUSVALG INFO
    • Facebook
    • Youtube
    • Instagram
    • Linkedin

Grøn Stær Operation – Glaukom

grøn stær behandling operation symptomer pris. Øjenhospitalet Danmark. En glad mand tager sine briller af.

GRØN STÆR
– SYMPTOMER, BEHANDLING OG OPERATION

Et forhøjet tryk i øjet er ingen spøg. Vi kan hjælpe dig med en hurtig tid og hjælp. Er du egnet til en behandling kan vi tilbyde dette i trygge og rolige rammer. På denne side kan du læse mere om følgende:

  • Hvad er grøn stær?
  • Hvad er symptomerne?
  • Behandling og operation
  • Undersøgelsen
  • Grøn stær og grå stær

FÅ HJÆLP I DAG
SE LEDIGE TIDER ELLER RING 71 70 00 00

HVAD ER GRØN STÆR?

Grøn Stær (i fagsprog “glaucom”) er en øjenlidelse, som skyldes et forhøjet tryk i øjet. Et forhøjet tryk kan komme af flere forskellige årsager, hvorfor der findes flere forskellige varianter af grøn stær. Som udgangspunkt skelner man mellem “akut -” og “kronisk grøn stær”. Du kan læse mere om dette længere nede på siden.

Det kan hjælpe forståelsen af grøn stær, ved at se øjet som en håndvask. Vand kommer ud af hanen og skal forlade vasken gennem et afløb. Er afløbet stoppet, så opstår der problemer. De samme forhold gælder øjet. Er der får meget væske i øjet, øges trykket.

Billede: Illustrationen viser et tværsnit af øjet og hvordan et forhøjet tryk inde i øjet påvirker synsnerven. Bliver synsnerven påvirket over en lang periode, kan den blive beskadiget med nedsat funktion til følge.

Hvad er grøn stær? Billedet viser en forklarende illustration af øjet.

GRØN STÆR SYMPTOMER

Symptomerne for grøn stær er ikke altid tydelige. Det er først sent i udviklingen at forstyrrelserne i synet bliver så tydelige, at de opdages.

Det skarpe syn, der blandt andet bruges til at se fjernsyn eller læse bøger med, bevares oftest længst. Det er først, når trykket over længere tid har givet betydelige skader på synsnerven, at man kan se ændringer i synsfeltet.

Nedenstående billeder: Nedenstående billeder viser den gradvise forværring forårsaget af grøn stær. Det er vigtigt at nævne, at hjernen vil forsøge at “udfylde” det fragmenterede synsbillede med de billeder, som hjernen antager burde være de rigtige. Det betyder at sygdomsforløbet med grøn stær kommer “snigende”. I et sent stadie vil synslidelsen give personen et såkaldt “kikkertsyn”, hvilket betyder et begrænset synsfelt.

Normalt syn. Billedet viser Nyhavn.
Normalt syn.
Grøn stær tidligt stadie. Billedet viser Nyhavn som er sløret.
Grøn stær i et tidligt stadie.
Grøn stær i et sent stadie. Billedet viser et sløret Nyhavn med kikkertsyn.
Grøn stær i et sent stadie (kikkertsyn).

HVEM FÅR GRØN STÆR?

Der kan være flere årsager til øjenlidelsen:

  • Alder – vi anbefaler alle over 50 år at komme til rutinemæssige konsultationer hos øjenlægen.
  • Arvelighed –  kan medføre kronisk øjenlidelse. Har man øjenlidelsen i familien, at det vigtigt at blive tjekket jævnligt, også selvom man ikke har et forhøjet tryk eller umiddelbare synsproblemer. Årsagen skyldes, at man med alderen udvikler en gradvis øget modstand i øjets perifere porersystem, hvilket vil opdages ved en øjenlæge konsultation. Denne type grøn stær kaldes “åbenvinklet glaucom”. Er man 45 år med familiær disposition bør man tjekkes årligt for at registrere en potentiel tidlig udvikling.
  • Som følge af andre sygdomme, såsom diabetes (sukkersyge) eller efter en blodprop i nethindens blodkar.
  • Som følge af øjenskade, stærk nærsynethed, regnbuehindebetændelse (iritis) eller efter behandling med kortison/steroid.
  • Den hyppigste form for grøn stær kommer ofte snigende og er kronisk med en moderat trykforhøjelse i øjet.
  • En sjældnere variant er den akutte form, hvor trykket kan stige voldsomt på kort tid. Dette vil medføre udtalte synsforstyrrelser, voldsomme øjensmerter, hovedpine og kvalme. En akut Grøn Stær skal behandles hurtigt, fordi den ubehandlet kan medføre varig blindhed indenfor timer. Ofte er disse personer langsynede, kaldet hypermetropi, hvilket er de patienter, som ofte har stærke + briller.

FÅ HJÆLP I DAG
SE LEDIGE TIDER ELLER RING 71 70 00 00

GRØN STÆR BEHANDLING OG OPERATION

Fælles for alle former for øjenlidelsen er en ubalance i produktionen af væske og hvor meget væske som forlader øjets indre. Det betyder at behandlingsformerne har dét til fælles, at de skal være “tryksænkende”:

  • Tryksænkende medicin – i form af øjendråber
  • Tryksænkende laser – for akut grøn stær og kronisk trykforhøjelse
  • Tryksænkende kirurgi – i form af mikro-implantater.

Billede: Øjenhospitalet Danmark er blandt de første klinikker i landet til at kunne tilbyde den videnskabelige underbygget FDA-godkendte mikro-implantat: iStent. En international undersøgelse har vist, at 66% af de personer, som fik indopereret et iStent, ikke behøvede at tage tryksænkende dråber efter 12 måneder.

Ved en konsultation hos en af vores øjenlæger, får du klar besked om trykket i dit øje og dine eventuelle behandlingsmuligheder.

Billedet viser mikro-implantatet, iStent, som har til formål at være tryksænkende for øjet.

EN UNDERSØGELSE
GIVER DIG KLAR BESKED

Eftersom symptomerne kan være svære selv at få øje på, anbefaler vi alle fra 50 års alderen at få en tid hos øjenlægen og herefter få en rutinemæssige undersøgelse i henhold til øjenlægens fund.

Oftest vil vores fagpersonale ved den første første konsultation også foretage en synsfeltundersøgelse. Synsfeltundersøgelsen er et redskab til øjenlægen i forhold til at stille den rette diagnose og give den bedste behandling. Er man allerede i et forløb, vil vi også foretage synsfeltsundersøgelser løbende for at kunne følge udviklingen af din grøn stær.

Tidlig diagnose er vigtigt for at kunne påbegynde den rettidige behandling. Grøn Stær er alvorlig i ubehandlet tilstand, og vil ultimativt medføre blindhed uden mulighed for behandling. Er du nervøs for behandlingen, er det vigtigt at pointere, at du ikke vil føle ubehag eller smerte i forbindelse med undersøgelsen eller selve behandlingen.

Grøn Stær symptomer. Billedet viser undersøglse ved øjenlæge.

GRØN STÆR OG GRÅ STÆR

Vi får ofte spørgsmålet, om der kan opereres for både grøn stær og grå stær, og svaret er: ja, vi kan operere for begge øjenlidelser. Den primære behandling for grå stær er en operation, hvor kirurgen udskifter øjets naturlige linse. Grøn stær er en helt anden type sygdom, og som beskrevet ovenfor kræver det en anden tilgang, ved hjælp af tryksænkende medicin, laser eller implantat.

Ifølge en artikel udgivet i American Academy of Ophthalmology bør grå stær kirurger være bekendt med og overveje at udføre tillægsoperation med et tryksænkende implantat. Sagt med andre ord, når en person opereres for grå stær, så bør et tryksænkende implantat overvejes i sammen ombæring, hvis personen også er egnet til en grøn stær operation.

Fordelene er at trykket ligger mere i niveau døgnet rundt, yderligere forværring mindskes og ligeledes kan brugen af tryksænkende øjendråber reduceres delvist eller helt.

Grå stær og grøn stær. Billedet viser et øje som kigger.

GRØN STÆR OPERATION PRIS

Pris for laserbehandling: 9.500 kr.
√  Operationen udføres af en erfaren øjenlæge
√  Råd og vejledning
√  Opfølgning og kontrol

Pris for tryksænkende implantat: 28.400 kr.
√  Operationen udføres af en erfaren øjenlæge
√  Råd og vejledning
√  Opfølgning og kontrol

Ring til os og hør nærmere, telefon 71 70 00 00

  • Facebook
  • Youtube
  • Instagram
  • Linkedin

©2021 Øjenhospitalet Danmark · Jægersborg Allé 14 · 2920 Charlottenlund · Telefon: (+45) 71 70 00 00 · CVR 16966088 · Læs om vores håndtering af Personlige oplysninger.

The content on this page belongs to Øjenhospitalet Danmark / Eye Hospital Denmark. Any copyright infringement will be reported. All rights reserved. Protected by Copyscape Plagiarism Checker.