
GLASLEGEME OPERATION OG BEHANDLING
√ Grundig undersøgelse med avanceret udstyr
√ Flere muligheder for behandling
√ Ingen eller kort ventetid
√ Bliv behandlet af en af Europas førende specialister, Dr. Med. Vesti Nielsen.
“Fik ondt, da bedøvelsen lagde sig i løbet af eftermiddagen, slugte et par ibuprofen og mærkede så ikke mere. Her til morgen tog jeg forbindingen af (som jeg i øvrigt skiftede i går), åbnede øjet, kiggede mig omkring og fik så et kæmpechok!! Hele mit badeværelse stod fuldstændigt krystalklart for mit højre øje, intet grums, ingen skygger og ingen tåge i de lysstråler, som lamperne kastede ud! Jeg tudbrølede – var fuldstændigt overvældet af alt det, jeg kunne se – jeg havde aldrig troet, at det kunne være sådan – har altid troet, at den måde jeg så omgivelserne på, var helt normal. Tak til jer alle – I udretter mirakler!”
★★★★★ Lis Christensen (Januar, 2020)
EN GRUNDIG UNDERSØGELSE AF PATIENTENS GLASLEGEME
Uanset om du ønsker en Laserbehandling eller en Glaslegeme operation, er en grundig undersøgelse af dit Glaslegeme en nødvendighed for den rette behandling. En undersøgelse ved vores specialist, øjenlæge Dr. Med. Niels Vesti Nielsen, sikrer dig den bedst mulige vejledning og rådgivning. Vi anbefaler, at du booker en udvidet konsultation. En udvidet konsultationen inkluderer alle nødvendige scanninger og undersøgelser, hvilket kræves for at kunne vurdere alle parametre. Ligeledes har du også bedre tid til at drøfte din situation, gener og få klarlagt dit forløb med specialisten.

“Vitrektomi – hertil peeling af nethinden – med langt bedre resultat end jeg havde turdet håbe på. Min diagnose var “retinal fibrose”. Jeg var gennem tre operationer (fastgørelse af nethinden, Grå Stær operation og Vitrektomi ) – alle udført af den dygtige øjenlæge Niels Vesti Nielsen og med et godt resultat. Alle på Øjenhospitalet Danmark er venlige, professionelle og særdeles hjælpsomme. Der er ikke det spørgsmål og den bekymring, som de ikke svarer på. Stor ros til alle lige fra servicepersonalet, sygeplejersker, optometrister og øjenlæger.”
★★★★★ Charlotte Dam (Marts, 2018)
GLASLEGEMESAMMENFALD
Med alderen skrumper glaslegemet og falder sammen. Glaslegemet sidder fast på nethinden og sammenfaldet sker, når glaslegemet trækker sig fra nethinden. Det er vigtigt at understrege, at et glaslegemesammenfald er en naturlig del af livet, og kommer med alderen.
Hos langt de fleste er et glaslegemesammenfald helt ufarligt, men har man symptomer, som fx lysglimt (dette sker fordi glaslegemet trækker i nethinden) anbefales det altid at få en konsultation hos øjenlægen indenfor kort tid. Øjenlægen vil undersøge og sikre, at glaslegemet ikke trækker i nethinden, så der dannes huller eller rifter. Ved undersøgelsen kan øjenlægen konstatere om der er rifter eller huller.
Efter et glaslegemesammenfald kan flere opleve synsproblemer i form af bevægelige uklarheder. Er uklarhederne generende kan du drøfte om der er behov for en behandling. Vi kan som de eneste i Danmark tilbyde forskellige typer af behandling af dine uklarheder. Valget af behandling afhænger i høj grad af omfanget af synsproblemerne og forholdene i øjet.
Ved et glaslegemesammenfald kan synet i varierende grad blive nedsat. Synsgenerne skyldes de bevægelige uklarheder, som glider ind foran ens centrale syn. Det kan svække synskvaliteten i så udtalt en grad, at operation er nødvendigt for at opnå tilfredsstillende syn igen.
SYMPTOMER VED GLASLEGEMESAMMENFALD
Symptomer ved glaslegemesammenfald opfattes forskelligt, og mange bemærker det slet ikke. Man skal være opmærksom, hvis man oplever pludselig får en markant forøgelse af ens uklarheder og/eller har samtidig lysglimt – ligeledes hvis det fortsætter. Almindelige og ikke akut krævende symptomer, er dem mange oplever som flydende og bevægelige pletter glide ind foran det centrale syn. Mange beskriver det også som flyvende myg eller fluer, bevægeligt spindelvæv, strenge eller skygger, som glider ind foran synet og generer ens synskomfort. Disse mere almindelige gener skyldes ikke et pludselig opstået glaslegemesammenfald, men blot at du observerer uklarhederne fra glaslegemenet. Det er ufarligt, men kan være frygtelig generende. Disse symptomer behandler vi typisk med en laserbehandling.
Det kræver en undersøgelse hos en af vores øjenlæger med speciale i behandling af glaslegemet. Her vil du kunne få stillet den korrekte diagnose og få lagt en handleplan for behandling.

PATIENVIDEO EFTER GLASLEGEME OPERATION
Efter et slag tæt på øjet (et såkaldt traume) gennemgik Johnny flere behandlinger, heriblandt: retinal Laser (nethinde laser) og en Glaslegeme operation (Vitrektomi) i fuld narkose.
Formålet med en Glaslegeme operation er, at fjerne uklarhederne i patientens Glaslegeme og erstatte det med en klar væske.
Hør Johnnys egen fortælling om forløbet.
Øjenhospitalet Danmark kan tilbyde Grå Stær, Glaslegeme og AMD operationer i fuld narkose. Mange patienter vælger denne løsning, da man kan “sove” i gennem forløbet. Hør mere om mulighederne for fuld narkose ved at ringe på telefon 71 70 00 00.
GLASLEGEME OPERATION (VITREKTOMI)
Formålet med en Vitrektomi – Glaslegeme operation er, at fjerne uklarhederne i glaslegemet og erstatte det med en klar væske. Operationen foregår ambulant og i lokalbedøvelse. For at udføre operationen sidder øjenlægen ved et mikroskop. Som patient sidder man på et fladt leje. Det ene øjet er tildækkes, mens det andet dækkes af en klar plast med et lille hul. På operationsstuen ligger du på et behagelig leje, hvor dit baghoved og nakke er placeret i et specielt hovedgære med en formet fordybning. Over dig kan du se det mikroskop, øjenlægen bruger ved operation.
Mikroskopet har et meget kraftigt lys, det blænder, som gør, at du ikke kan se andet end lys – man vænner dig hurtigt til det. Du vil ikke opleve smerte i forbindelse med operationen. Inden operationen er der en del forberedelse på operationsstuen., og man bemærker sjældent at operationen er startet. Alle tilbydes en afslappende pille før operationen.
Når operationen starter, laver øjenlægen nogle millimeter små åbninger omkring det hvide område. Gennem de små åbninger foretager øjenlægen operationen. Selve operationen består i at øjenlægen klipper glaslegemet frit fra nethinden, herefter suges det uklare glaslegeme ud og erstattes med en klar væske.
En vitrektomi betragtes som et større indgreb. Derfor skal man altid vurderes grundigt. Det er muligt, at man vil foreslå at lave en Laser Vitreolyse behandling, som er mere skønsom og non-invasion behandling, hvilket betyder, at der ikke foretages et kirurgisk indgreb.
NB: Ønsker du at læse mere om Flydere, så klik her.