For at få og beholde et almindeligt kørekort (gruppe 1: bil og motorcykel) skal du kunne se mindst 0,5 med begge øjne tilsammen — gerne med briller eller kontaktlinser — og have et synsfelt på mindst 120 grader i bredden. Der er intet krav til farvesyn. Til de store kørekort (gruppe 2: lastbil og bus) er kravene højere. Synet tjekkes ved kørekortets lægeundersøgelse, og er du i tvivl, kan en synsundersøgelse hurtigt afklare det.
Kort fortalt
- Gruppe 1 (bil, motorcykel): synsstyrke mindst 0,5 med begge øjne tilsammen.
- Gruppe 1: synsfelt mindst 120 grader i bredden, mindst 50 grader til hver side.
- Briller eller kontaktlinser må bruges — for gruppe 1 er der ingen øvre grænse for styrken.
- Gruppe 2 (lastbil, bus) er skrappere: mindst 0,8 på bedste øje og 0,1 på dårligste.
- Der er intet krav til farvesyn.
- Opfylder du ikke kravet, kan en ny styrke eller en behandling ofte hjælpe — og for gruppe 1 findes en undtagelsesmulighed.
Hvad går synskravet ud på?
Synskravet handler især om to ting: hvor skarpt du ser på afstand (synsstyrke, også kaldet visus), og hvor stort dit synsfelt er — altså hvor meget du kan overskue til siderne og op og ned, mens du ser lige frem. Kravene er delt i to grupper, fordi det stiller større krav at føre en lastbil eller bus end en almindelig bil. Synsstyrken kan skrives som en brøk eller som et decimaltal (6/12 er det samme som 0,5).
Kravene er fastsat i kørekortbekendtgørelsen og uddybet i Styrelsen for Patientsikkerheds »Vejledning om helbredskrav til kørekort«. Her er hovedtallene:
| Krav | Gruppe 1 (bil, motorcykel) | Gruppe 2 (lastbil, bus, erhverv) |
|---|---|---|
| Synsstyrke | Mindst 0,5 med begge øjne tilsammen | Mindst 0,8 på bedste øje og 0,1 på dårligste |
| Briller / kontaktlinser | Tilladt — ingen øvre grænse for styrken | Brillestyrke højst +8 dioptri; kontaktlinser uden grænse |
| Synsfelt i bredden | Mindst 120° — mindst 50° til hver side | Mindst 160° — mindst 70° til hver side |
| Synsfelt op og ned | Mindst 20° op og ned | Mindst 30° op og ned |
| Centralt synsfelt | Ingen udfald inden for 20° fra midten | Ingen udfald inden for 30° fra midten |
| Syn på kun ét øje | Muligt, hvis det seende øje når 0,5 | Nyt kørekort kan ikke udstedes |
| Dobbeltsyn | Ikke tilladt | Ikke foreneligt med kørsel |
| Farvesyn | Intet krav | Intet krav |
Bemærk, at vejledningen revideres med nogle års mellemrum. Tallene ovenfor følger den gældende vejledning, men skal du bruge dem til en konkret sag, er det altid den nyeste udgave fra Styrelsen for Patientsikkerhed og den gældende kørekortbekendtgørelse på Retsinformation, der tæller.
Kravene til almindeligt kørekort (gruppe 1)
Til bil og motorcykel skal du kunne se mindst 0,5 med begge øjne tilsammen — gerne ved hjælp af briller eller kontaktlinser. For gruppe 1 er der ingen øvre grænse for, hvor stærk en korrektion du må bruge. Synsfeltet skal i bredden være mindst 120 grader, med mindst 50 grader til både højre og venstre og 20 grader op og ned, og der må ikke være udfald (blinde områder) inden for de inderste 20 grader af synsfeltet.
Kravene til stort kørekort (gruppe 2)
Til lastbil, bus og erhvervsmæssig personbefordring er kravene højere: mindst 0,8 på det bedste øje og mindst 0,1 på det dårligste. Bruger du briller, må styrken højst svare til +8 dioptri (kontaktlinser har ingen grænse). Synsfeltet skal i bredden være mindst 160 grader med mindst 70 grader til hver side og 30 grader op og ned, uden udfald inden for de inderste 30 grader. Man kan ikke få udstedt et nyt gruppe 2-kørekort, hvis man kun ser på det ene øje.
Hvad hvis du ikke opfylder kravet?
Bliver dit syn målt for lavt, betyder det sjældent, at du må holde op med at køre. Oftest skyldes det en synsfejl, der kan rettes med den rette brille- eller kontaktlinsestyrke, så du kommer over grænsen. I andre tilfælde skyldes et nedsat syn en øjensygdom — for eksempel grå stær — som kan behandles, så synet bliver bedre igen. Grå stær er en af de hyppigste årsager til, at synsstyrken falder under kravet hos ældre bilister, og synet bliver som regel markant bedre efter en operation. Du kan læse mere i vores artikel om grå stær.
Og selv hvis kravet ikke er helt opfyldt, er der for gruppe 1 mulighed for en undtagelse: man kan få startet en kørekortsag, hvor en læge udfærdiger en motorattest, og hvor der kan indstilles til en vejledende helbredsmæssig køretest. Klarer man den tilfredsstillende, kan kørsel alligevel tillades. En øjenundersøgelse er det første skridt til at afklare, hvad der gælder for dig.
Syn på ét øje og dobbeltsyn
Ser du kun på det ene øje, kan du stadig opfylde kravet til gruppe 1, hvis det seende øje når 0,5, og en læge vurderer, at du har vænnet dig til det — men du kan ikke få et nyt gruppe 2-kørekort. Nyopstået dobbeltsyn betyder, at du ikke må køre, indtil det er udredt; for gruppe 1 kan kørsel nogle gange genoptages efter en lægevurdering, eventuelt med et vilkår om at bruge øjenklap. Indskrænket synsfelt — for eksempel ved fremskreden grøn stær eller efter en blodprop i hjernen — kan betyde, at man ikke længere opfylder kravet, selv om afstandssynet er fint.
Hvornår bør du få synet tjekket?
Få synet tjekket inden lægeundersøgelsen, hvis du er i tvivl om, du ser godt nok, hvis dit syn har ændret sig, eller hvis du oplever blænding, sløring eller “huller” i synsfeltet. En undersøgelse kan både give dig den rette styrke og afklare, om der er en bagvedliggende årsag, der bør behandles, før du sætter dig bag rattet.
Ofte stillede spørgsmål om synskrav til kørekort
Hvor godt skal man se for at få kørekort til bil?
Til almindeligt kørekort (gruppe 1) skal du kunne se mindst 0,5 med begge øjne tilsammen — det svarer til 6/12 på en synstavle — gerne med briller eller kontaktlinser. Derudover skal synsfeltet være mindst 120 grader i bredden. Der er intet krav til farvesyn.
Er der krav til farvesyn for at køre bil?
Nej. Der er ikke noget krav til farvesyn for hverken almindeligt eller stort kørekort. Man behøver altså ikke kunne skelne alle farver for at få kørekort — det afgørende er synsstyrke, synsfelt og fravær af dobbeltsyn.
Må jeg bruge briller for at opfylde synskravet?
Ja. Du må gerne bruge briller eller kontaktlinser for at nå det krævede syn, og så skal du bære dem, når du kører. For gruppe 1 er der ingen grænse for styrken; for stort kørekort (gruppe 2) må en brillestyrke højst svare til +8 dioptri, mens kontaktlinser ikke har nogen grænse.
Kan jeg miste kørekortet på grund af mine øjne?
Det er sjældent. Oftest kan en ny styrke eller en behandling som en grå stær-operation bringe synet over kravet igen. Kun ved varigt nedsat syn eller et betydeligt indskrænket synsfelt kan det få betydning — og for gruppe 1 findes der en undtagelsesmulighed med øjenlægevurdering og en køretest.
Opsummering
Til almindeligt kørekort skal du se mindst 0,5 med begge øjne tilsammen og have et synsfelt på mindst 120 grader i bredden — briller og kontaktlinser må bruges, og der er intet krav til farvesyn. Til lastbil og bus er kravene højere.
Er du i tvivl, om du ser godt nok, kan en synsundersøgelse hurtigt afklare det — og vise, om en ny styrke eller en behandling er nok til at bringe dig i mål. Også hvis kravet ikke er helt opfyldt, er der for almindeligt kørekort en mulighed for en undtagelse.
Kilder
- Bekendtgørelse om kørekort, bilag 2 (»Mindstekrav med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort«). Gældende version findes på Retsinformation.
- Styrelsen for Patientsikkerhed. Vejledning om helbredskrav til kørekort, 1. november 2022. — styrelsens fortolkning af kørekortbekendtgørelsens helbredskrav; revideres med nogle års mellemrum.
Ser du godt nok til at køre? — Øjenhospitalet Danmark
Er du i tvivl om dit syn til kørekortet, kan vi måle både synsstyrke og synsfelt og undersøge, om en ny styrke eller en behandling skal til. Som fuldt øjenhospital ser vi på hele øjet, ikke kun tallene — så en eventuel bagvedliggende årsag som grå stær eller grøn stær bliver fundet. Vil du have det afklaret, kan du booke en undersøgelse.
Artiklen er skrevet af øjenlæge Johan Lønsmann Poulsen