Name: Øjenhospitalet Danmark
Price range: $$

Grå stær operation og linseoperation er blandt de mest udførte og sikreste operationer i verden, og for rigtig mange er indgrebet livsforandrende på den gode måde. Men “sikker” betyder ikke “helt uden risiko” — og risikoen er ikke ens for alle. Den afhænger af, hvem der bliver opereret, hvorfor, og af hvem. Hos en ældre patient med grå stær er gevinsten stor og risikoen meget lille.

Hos en 40-årig, højt nærsynet person, der udelukkende ønsker at slippe for briller, ser regnestykket anderledes ud. Uanset om øjets linse fjernes på grund af grå stær eller udskiftes for at opnå brillefrihed (RLE), hviler et ansvarligt forløb på to ting: en grundig forundersøgelse, der udvælger de rette patienter, foretaget af en speciallæge i øjensygdomme — og en erfaren kirurg til at udføre indgrebet. Denne artikel forklarer, hvordan risikoen fordeler sig, og hvad der reelt gør en forskel.

Kort fortalt

Linseoperation er meget sikker, men risikoen er ikke ens for alle.
Den vigtigste alvorlige risiko er nethindeløsning — højere hos yngre og nærsynede, lav hos ældre og langsynede.
En grundig forundersøgelse hos en speciallæge afdækker de individuelle risikofaktorer, før der træffes beslutning.
Kirurgens erfaring har målbar betydning for komplikationsrisikoen — både ved grå stær og ved brillefrihedsindgreb (RLE), og uanset alder.
Det handler ikke om at fravælge operation, men om den rette patient, på det rette tidspunkt, hos den rette kirurg.

En sikker operation — men ikke 100 % risikofri

Moderne grå stær- og linsekirurgi udføres gennem en selvlukkende åbning på få millimeter, i lokalbedøvelse, med antibiotika givet direkte i øjet. Langt de fleste opereres helt uden komplikationer, og for en patient med grå stær, der generer synet, er gevinsten typisk langt større end risikoen.

Men netop fordi operationen er blevet så udbredt — og i stigende grad også udføres på raske øjne alene for at opnå brillefrihed — er det vigtigt at tale åbent om, at risikoen ikke er den samme for alle. En ærlig rådgivning skræmmer ikke; den sætter patienten i stand til at træffe et informeret valg.

Det er værd at huske, at intet valg er helt uden risiko — heller ikke at lade være. Også dagligt brug af kontaktlinser indebærer for eksempel en reel, tilbagevendende risiko for alvorlig hornhindeinfektion, som vi vender tilbage til nedenfor.

Risikostratificering: hvorfor det ikke er ens for alle

Den vigtigste alvorlige senkomplikation ved linseoperation er nethindeløsning. Risikoen for den er stærkt afhængig af individuelle forhold — først og fremmest alder og øjets længde (nærsynethed):

Yngre patienter har højere risiko. I befolkningsundersøgelser er den samlede risiko for nethindeløsning efter grå stær- eller brillefri operationer meget lav, men den er højere hos personer under 60 år end hos de ældste.
Nærsynede (myope) øjne er i forvejen disponerede for nethindeløsning — også uden en operation: nethinden er tyndere, og glaslegemet ændrer sig tidligere. Hos yngre patienter med udtalt nærsynethed (typisk mere end -6 og en lang øjenakse), hvor glaslegemet endnu ikke har løsnet sig (se nedenfor), er risikoen for nethindeløsning efter en operation væsentligt forhøjet sammenlignet med normale øjne.
Mænd har en let højere risiko end kvinder.
Langsynede (hypermetrope) og ældre har derimod en risiko, der ikke adskiller sig nævneværdigt fra baggrundsrisikoen — for denne store gruppe er operationen forbundet med meget lav risiko.
Særlige nethindeforhold som gitterdegeneration (lattice) øger risikoen yderligere og kan hos nogle tale for forebyggende laserbehandling før en eventuel operation.

Pointen er ikke, at yngre eller nærsynede ikke kan opereres — langt de fleste kan, med godt resultat. Pointen er, at beslutningen skal træffes på et oplyst grundlag, hvor gevinsten holdes op mod den individuelle risiko. For nogle er den rette vej en linseoperation; for andre — særligt den yngre nærsynede — kan en anden løsning være både sikrere og mere fleksibel. Det er præcis den slags afvejning, en forundersøgelse skal afklare.

En særlig opmærksomhed: den nærsynede uden bagre glaslegemeafløsning

Inde i øjet fylder en klar geléagtig masse, glaslegemet, det meste af øjets bagerste del og ligger tæt op ad nethinden. Med alderen trækker glaslegemet sig sammen og løsner sig fra nethinden bagtil — det kaldes en bagre glaslegemeafløsning (PVD, fra engelsk Posterior Vitreous Detachment). Det sker for næsten alle på et tidspunkt i livet, forløber oftest helt umærkeligt og er sjældent tegn på noget alvorligt. Nogle bemærker en periode med flere “fluer” eller enkelte lysglimt, mens det står på.

For en linseoperation har det betydning, om denne afløsning allerede er sket. Så længe glaslegemet stadig er fast tilhæftet nethinden, kan en operation trække i nethinden og øge risikoen for en rift eller løsning. Når PVD først er sket, falder denne risiko betydeligt, fordi trækket på nethinden er ophørt.

Hos nærsynede sker PVD tidligere end hos andre — undersøgelser tyder på op mod ti år tidligere end i normale øjne. I udtalt nærsynede øjne er PVD sjælden før 30-årsalderen, ses hos omkring en fjerdedel i 30’erne og bliver gradvist almindeligere op gennem 40’erne og 50’erne.

Det betyder, at det især er den yngre, nærsynede patient uden PVD, hvor man skal være varsom med at fjerne den klare, velfungerende linse alene for at opnå brillefrihed — og hvor en speciallæge aktivt skal vurdere netop glaslegemets tilstand. Hos den ældre eller langsynede patient, hvor glaslegemet typisk allerede har løsnet sig, er dette forhold sjældent en bekymring. Hyppigheden og de tidlige tegn er beskrevet nærmere i vores artikel om glaslegemesammenfald.

Et bedre valg for den unge nærsynede: linse foran øjets egen linse (ICL)

Netop fordi risikoen ved at fjerne en klar, velfungerende linse er størst hos den yngre, udtalt nærsynede uden PVD, vælger vi på Øjenhospitalet Danmark ofte en anden løsning til denne gruppe: en fakisk linse (ICL — implantérbar kontaktlinse). Her fjernes øjets egen linse ikke. I stedet lægges en tynd, blød linse ind foran øjets naturlige linse og bag regnbuehinden, hvor den korrigerer nærsynetheden.

Fordelen er, at man undgår de mekanismer, der driver de alvorlige komplikationer ved linseudskiftning:

Øjets egen linse og linsekapsel røres ikke — derfor kan bristning af den bagre linsekapsel (bagre kapselruptur), som er en af de stærkeste enkeltfaktorer for senere nethindeløsning, praktisk taget ikke opstå.
Nethindeløsning ses fortsat, men tilføjes tilsyneladende ikke af selve indgrebet. I en prospektiv sammenligning af højt nærsynede, der enten fik en fakisk linse eller fortsatte med formstabile kontaktlinser, var forekomsten af nethindeløsning efter 3-6 år ikke statistisk forskellig mellem de to grupper (Chen et al., Frontiers in Medicine 2020). I en 15-årig opfølgning af fakiske linser ved høj nærsynethed blev nethindeløsning registreret hos 0,04 % (femtenårig opfølgningsserie, 2026). Tallene skal forstås i lyset af, at højt nærsynede øjne i forvejen har en forhøjet risiko, uanset om de opereres.
Infektion inde i øjet er meget sjælden, som ved anden moderne, lukket øjenkirurgi.
Indgrebet er reversibelt, og øjets egen evne til at fokusere bevares, indtil der senere måtte opstå aldersforandringer.

Sat i perspektiv er den samlede risiko ved en ICL for mange lavere end at fortsætte med kontaktlinser år efter år: dagligt brug af bløde kontaktlinser medfører en tilbagevendende årlig risiko for alvorlig hornhindeinfektion (mikrobiel keratitis), der i sig selv kan true synet. En engangsprocedure med meget lav risiko kan derfor være et sikrere valg end mange års linsebrug.

ICL kræver dog korrekt størrelsesvalg og kontrol bagefter og er ikke risikofri. Netop derfor betyder det noget, hvor indgrebet udføres: præcist størrelsesvalg forudsætter specialudstyr og erfaring. Er linsen for stor eller for lille, bliver afstanden til øjets egen linse (“vault”) forkert, hvilket ligger bag de fleste ICL-specifikke gener og de få tilfælde, hvor linsen må justeres.

På Øjenhospitalet Danmark måler vi øjets forreste afsnit direkte med højopløselig skanning (forreste-segment-OCT) frem for kun en ydre måling af hornhindens bredde — et ekstra trin, som ikke alle klinikker tilbyder, men som giver en mere forudsigelig vault. Et center med adgang til hele behandlingsspektret og stor erfaring er derfor ofte det tryggeste valg: du bliver ikke ledt ned ad ét bestemt behandlingsspor, men får den løsning, der passer til netop dine øjne. Det samme gælder efter operationen.

På grund af individuelle biologiske variationer — og forskelle i, hvordan det enkelte øje heler — kan selv et velplanlagt indgreb efterlade en lille rest af bygningsfejl, nær- eller langsynethed. Et fuldt udstyret øjenhospital kan i de tilfælde finjustere resultatet med en skånsom laserbehandling frem for at måtte henvise dig videre. Klinikker uden den mulighed kan komme til kort netop her — og det er en af grundene til, at hele behandlingsspektret samlet ét sted er en fordel for dig.

En uddybende gennemgang af netop ICL — herunder vault, endotelceller og de tal, litteraturen rapporterer — findes i vores artikel om risici og sikkerhed ved ICL.

Forundersøgelsen: hvor risikoen faktisk håndteres

En stor del af sikkerheden ved en linseoperation afgøres, før operationen overhovedet finder sted — ved forundersøgelsen. Det er her, de individuelle risikofaktorer skal opdages og vejes, og hvor den rette procedure, det rette linsevalg og de rette forholdsregler lægges fast. Derfor er det afgørende, hvem der foretager den.

På Øjenhospitalet Danmark foretages forundersøgelsen altid af både en specialiseret optometrist og en speciallæge i øjensygdomme. Speciallægen undersøger hele øjet — ikke kun de mål, der skal bruges til linseberegningen, men også:

Nethinden og dens periferi for svage områder, gitterdegeneration og tidlige rifter
Glaslegemets tilstand (om der er sket en bagre glaslegemeafløsning)
Den gule plet, hornhinden, synsnerven og øjentrykket

Det gør en reel forskel, at det er en speciallæge og ikke alene en optiker, der vurderer øjets sundhed og risikoprofil. En optiker kan foretage præcise målinger, men vurderingen af nethindens tilstand, af risikoen for nethindeløsning og af, om en patient overhovedet bør opereres, er en lægefaglig beslutning.

Og det er ikke ligegyldigt, hvilken speciallæge: hos os har den øjenlæge, der ser dig ved forundersøgelsen, specifik erfaring med netop refraktive indgreb og linsekirurgi — det er den erfaring, der skal til for at vurdere, om et brillefrit resultat er realistisk for dine øjne, og hvilken løsning der i givet fald er den rette. Det er denne lægelige vurdering, der sikrer, at den rette patient bliver opereret på det rette tidspunkt — og at den, for hvem risikoen overstiger gevinsten, får et ærligt råd om at vente eller vælge en anden løsning.

Et lige så legitimt resultat af en forundersøgelse er derfor: “vi anbefaler dig ikke at blive opereret.” Det er netop dét, der adskiller en lægefaglig vurdering fra en visitation, hvis formål er at sælge et indgreb. Hos os er forundersøgelsen en ægte triage — en beslutning, der lige så vel kan ende med et nej som med et ja.

Kirurgens erfaring har målbar betydning

Når beslutningen om operation er truffet, betyder det noget, hvem der holder instrumentet. Det er ikke en påstand, men veldokumenteret i den videnskabelige litteratur.

En opgørelse fra 2026 af mere end 23.000 operationer sammenlignede erfarne kirurger med kirurger under oplæring — og fandt en markant højere forekomst af nethindeløsning efter ukomplicerede operationer hos de mindre erfarne. Opgørelsen er fra ét center og med op til et års opfølgning, men peger i samme retning som de store nationale databaser.

Store nationale databaser viser samme mønster for den vigtigste komplikation under selve operationen — bristning af linsekapslen bagtil (bagre kapselruptur) — som er klart hyppigere tidligt i en kirurgs læringskurve og falder markant med erfaring. Netop kapselruptur er en af de stærkeste enkeltfaktorer for senere nethindeløsning.

Erfaring beskytter altså på to måder: færre komplikationer under operationen, og lavere risiko for alvorlige følger bagefter. For en patient, der skal vælge, hvor og hos hvem operationen skal udføres, er kirurgens dokumenterede volumen og erfaring derfor en reel og legitim faktor — ikke mindst ved de mere krævende øjne, som netop de yngre og nærsynede ofte har.

Denne betydning af erfaring gælder ens for alle former for linsekirurgi. Uanset om øjets egen linse fjernes på grund af grå stær, eller om en klar linse udskiftes for at opnå brillefrihed (RLE), er det samme indgreb med de samme mekanismer — og dermed den samme sammenhæng mellem kirurgens erfaring og risikoen for kapselruptur og efterfølgende nethindeløsning.

Hvis noget, vejer erfaring endnu tungere ved RLE hos yngre: her er der ingen grå stær, der taler for indgrebet, øjnene er ofte mere krævende (lange, nærsynede øjne), og patienten skal leve med resultatet i mange årtier. Erfaring er derfor lige så afgørende for den unge, der vælger brillefrihed, som for den ældre med grå stær — ikke mindre.

Det er baggrunden for, at vi på Øjenhospitalet Danmark lægger vægt på erfaring. Vores kirurger er blandt de mest erfarne i Norden — for eksempel har vores medicinske direktør alene udført mere end 55.000 katarakt- og refraktive indgreb siden 2000. Men det gælder ikke kun én kirurg: alle vores linse- og refraktive kirurger er erfarne speciallæger, der tidligere har været overlæger på førende danske hospitalsafdelinger og dér haft det direkte ansvar for linsekirurgien.

Det er den slags anciennitet og rutine, du får glæde af hos os — og for dig som patient betyder det, at dit indgreb udføres af en kirurg langt ude på den flade del af læringskurven, hvor komplikationsrisikoen er lavest.

En stor del af den utryghed, mange føler før en øjenoperation, handler ikke om selve kirurgien, men om ikke at vide nok: at forstå den plan, der lægges, hvorfor ikke alle øjne og behov er ens, og hvem der egentlig skal operere. Det mener vi, du har ret til at vide. Du er altid velkommen til at spørge til din kirurgs erfaring og antal indgreb, inden du siger ja — og hos os er det speciallægen, der selv opererer.

Volumen og resultat — et generelt kirurgisk princip

At erfaring og antal indgreb hænger sammen med bedre resultater, er ikke særligt for øjenkirurgi. Det er et af de mest gennemgående fund i hele kirurgien: på tværs af specialer har kirurger med høj volumen gennemgående færre komplikationer end dem, der udfører få indgreb. Og for netop grå stær- og brillefrihedskirurgi, hvor resultatet afhænger af finmotorik og rutine i millimeterskala, slår erfaring om muligt endnu tydeligere igennem end i mange andre indgreb. Store nationale opgørelser viser netop, at risikoen for komplikationer under grå stær-operation falder med kirurgens erfaring og årlige antal indgreb.

For dig som patient er den praktiske konsekvens enkel: alt andet lige er et højt, dokumenteret antal operationer et af de mest pålidelige tegn på en sikker kirurg.

Nethindeløsning — hvad det er, og hvorfor hurtig reaktion afgør udfaldet

Nethindeløsning lyder skræmmende, og mange tror, det uvægerligt betyder blindhed. Sådan forholder det sig ikke. En nethindeløsning opstår, når nethinden — øjets lysfølsomme “film” — løsner sig fra sit underlag, oftest efter en lille rift. Fanges det tidligt, kan det i langt de fleste tilfælde behandles med godt resultat, enten med laser eller med en operation, og synet bevares. Afgørende er, at man reagerer hurtigt på de tidlige tegn: pludselige lysglimt, en sværm af nye “fluer”, eller en mørk skygge eller et gardin, der breder sig ind i synsfeltet.

Netop derfor er det ikke noget, man skal gå og være bange for, men noget, man skal kende symptomerne på — og vide, hvor man hurtigt kan få hjælp. Kender du tegnene og handler på dem, er udsigterne gode.

De øvrige risici — kort

Efterstær: den hyppigste senfølge; ufarlig og behandles med en hurtig laserbehandling i klinikken. Hyppigheden er beskrevet nærmere i vores artikel om efterstær.
Infektion inde i øjet (endoftalmitis): den alvorligste, men sjældne komplikation. I en opgørelse fra Moorfields Eye Hospital i London af mere end 150.000 planlagte grå stær-operationer i perioden 2015-2022 optrådte den i 0,012 procent af tilfældene — svarende til cirka 1 ud af 8.600.
Væske i den gule plet (makulaødem): ses hos nogle uger efter operationen; behandles med dråber og svinder oftest helt.
Restsynsfejl: små afvigelser fra den planlagte styrke kan korrigeres med briller eller en laser-finjustering.

Hvornår du skal reagere efter en operation

Det er helt normalt med lidt sløret syn, let irritation og et mildt fremmedlegeme-ubehag de første dage efter en operation. Nogle få tegn skal du derimod tage alvorligt, fordi de kan være udtryk for en komplikation, hvor hurtig behandling er afgørende. Kontakt straks en øjenlæge — også uden for almindelig åbningstid — hvis du oplever:

Tegn på nethindeløsning: pludselige lysglimt, en sværm af nye “fluer” i synet, eller en mørk skygge eller et gardin, der breder sig ind i synsfeltet.
Tegn på forhøjet tryk i øjet: tiltagende, dybtliggende smerte i eller omkring øjet, ofte med hovedpine, kvalme eller opkastning, sløret syn og regnbue-ringe om lyskilder.
Tegn på infektion inde i øjet (endoftalmitis): hurtigt tiltagende smerte, kraftigt rødt øje, klart faldende syn og øget lysfølsomhed i dagene efter operationen — typisk mere udtalt, end man ville forvente af et normalt helingsforløb. Endoftalmitis er sjælden, men en akut tilstand, der skal behandles hurtigst muligt.

Fællesnævneren er, at synet bliver dårligere i stedet for bedre, eller at smerter og rødme tiltager i stedet for at aftage. Er du i tvivl, er det altid bedre at ringe én gang for meget end én gang for lidt.

Tre spørgsmål, du bør stille enhver øjenklinik

Uanset hvor du overvejer at blive opereret, er der tre spørgsmål, der hurtigt afslører, om en klinik arbejder på den sikre måde:

Hvem opererer mig — og hvor mange indgreb har vedkommende udført? Erfaring har dokumenteret betydning for komplikationsrisikoen. Du har ret til at kende svaret.
Bliver min nethinde og mit glaslegeme undersøgt af en speciallæge med erfaring i linse- og refraktiv kirurgi, før I beslutter jer? Vurderingen af risiko for nethindeløsning — og af, om et brillefrit resultat er realistisk — er en lægefaglig opgave, ikke kun en opmåling hos en optiker.
Tilbyder I hele behandlingsspektret — flere linsetyper, en linse foran øjets egen linse (ICL) til yngre nærsynede, og mulighed for at finjustere resultatet med laser bagefter? En klinik med adgang til det hele kan give dig det bedste råd og følge dig helt i mål, frem for at lede dig ned ad den ene løsning, den tilbyder — eller måtte henvise dig videre, hvis noget skal justeres.

Ofte stillede spørgsmål

Er det farligt at få linseoperation for at blive fri for briller?

For de fleste er det sikkert, men risikoen skal holdes op mod gevinsten. Ved rene brillefrihedsindgreb på raske øjne — særligt hos yngre og nærsynede — vejer risikoen tungere, fordi der ikke er en sygdom, der i sig selv nedsætter synet. Derfor er en grundig forundersøgelse hos en speciallæge, der ærligt vurderer din individuelle risiko, helt afgørende, før du beslutter dig.

Hvorfor er risikoen højere for yngre og nærsynede?

Fordi nethinden hos nærsynede er tyndere og mere sårbar, og fordi glaslegemet hos yngre ofte endnu ikke har løsnet sig fra nethinden og derfor kan trække i den. Begge dele øger risikoen for nethindeløsning. Hos ældre og langsynede er disse forhold sjældnere til stede, og risikoen er tilsvarende lavere.

Betyder det noget, hvem der opererer?

Ja. Videnskabelige opgørelser viser, at erfarne kirurger har færre komplikationer — både under operationen og i form af alvorlige følger som nethindeløsning. Det gælder ens ved grå stær-operation og ved brillefrihedsindgreb (RLE), og både hos yngre og ældre. Kirurgens erfaring og dokumenterede antal operationer er derfor en legitim faktor at lægge vægt på, uanset hvorfor du skal opereres.

Skal jeg så helt undlade operation, hvis jeg er ung og nærsynet?

Nej, ikke nødvendigvis. For den yngre, nærsynede, der ønsker brillefrihed, vil vi ofte anbefale en fakisk linse (ICL) frem for en linseudskiftning, netop fordi risikoen er lavere. Beslutningen bør altid træffes sammen med en speciallæge efter en grundig forundersøgelse, hvor din individuelle risiko afvejes mod den forventede gevinst — og hvor du får et ærligt råd om den løsning, der passer bedst til dine øjne.

Opsummering

Linseoperation er blandt de sikreste operationer, der findes, og for rigtig mange er den livsforandrende på den gode måde. Men risikoen er ikke ens for alle. Den alvorligste risiko, nethindeløsning, er forhøjet hos yngre og nærsynede og lav hos ældre og langsynede. Derfor er risikostratificering — den rette patient, på det rette tidspunkt — kernen i et ansvarligt forløb. To ting afgør den i praksis: en grundig forundersøgelse foretaget af en speciallæge, der afdækker de individuelle risikofaktorer, og en erfaren kirurg, hvis rutine er dokumenteret at nedsætte komplikationsrisikoen.

Og husk, at intet valg er uden risiko — heller ikke at fortsætte med briller eller kontaktlinser. Det handler ikke om at skræmme fra en operation, der forbedrer livet for rigtig mange, men om at sikre, at beslutningen træffes på et oplyst og fagligt grundlag.

Overvejer du de øvrige veje til brillefrihed, har vi tilsvarende gennemgange af risici ved øjenlaseroperation og af risici og sikkerhed ved ICL.

Kilder og litteratur

Denne artikel bygger på offentligt tilgængelig, fagfællebedømt forskning. Blandt de vigtigste kilder:

Meister T, et al. Incidence and risk factors for retinal detachment after cataract surgery: a comparison between trainee and experienced surgeons. International Journal of Retina and Vitreous. 2026;12:24. — 23.642 øjne opereret 2018-2021; markant højere forekomst af nethindeløsning hos kirurger under oplæring end hos erfarne. Enkeltcenter-opgørelse; øjne med kapselruptur og patienter under 40 år indgik ikke.
Campbell RJ, et al. New surgeon outcomes and the effectiveness of surgical training. Ophthalmology. 2017;124:532-538. — komplikationsrisikoen falder markant med kirurgens erfaring og årlige antal indgreb.
Narendran N, et al. The Cataract National Dataset electronic multicentre audit of 55.567 operations: risk stratification for posterior capsule rupture and vitreous loss. Eye. 2009;23:31-37. — kapselruptur klart hyppigere tidligt i læringskurven.
Daien V, et al. Incidence, risk factors, and impact of age on retinal detachment after cataract surgery in France. Ophthalmology. 2015;122:2179-2185. — yngre alder som selvstændig risikofaktor for nethindeløsning.
Sheu SJ, et al. Late increased risk of retinal detachment after cataract extraction. American Journal of Ophthalmology. 2010;149(1):113-119. — 9.388 øjne; kumuleret 8-års risiko for nethindeløsning 2,31 %. Risikoen var højere ved lang øjenakse (udtalt nærsynethed), hos mænd og hos yngre.
Morita H, et al. A clinical study of the development of posterior vitreous detachment in high myopia. Retina. 1995;15(2):117-124. — bagre glaslegemeafløsning sker ca. ti år tidligere i nærsynede øjne.
Chen X, et al. Long-Term Outcomes of Retinal Detachment in Phakic Eyes After Implantation of Implantable Collamer Lens V4c for High Myopia Correction. Frontiers in Medicine. 2020;7:582633. — 704 øjne med fakisk linse vs. 628 øjne med formstabile kontaktlinser; ingen statistisk forskel i forekomsten af nethindeløsning efter 3-6 år.
Fifteen-Year Follow-up of Implantable Collamer Lens Surgery in High Myopia: Complications, Cataract Surgery Outcomes, and Ultrastructural Analysis. 2026. — nethindeløsning registreret hos 0,04 %; myopirelaterede nethindeforandringer forekom fortsat, som forventet i højt nærsynede øjne.
Stapleton F, et al. The incidence of contact lens-related microbial keratitis in Australia. Ophthalmology. 2008;115(10):1655-1662. — alvorlig hornhindeinfektion ved blødt kontaktlinsebrug ca. 2-20 pr. 10.000 brugere om året, med reel risiko for varigt synstab.
Incidence and outcomes of post-operative endophthalmitis following elective phacoemulsification cataract surgery, between 2015 and 2022. Eye. 2024. — opgørelse fra Moorfields Eye Hospital NHS Foundation Trust, London: 18 tilfælde ud af 154.826 operationer (0,012 procent) inden for syv uger efter planlagt grå stær-operation.

Forundersøgelse hos speciallæge

På Øjenhospitalet Danmark foretages din forundersøgelse altid af både en specialiseret optometrist og en speciallæge i øjensygdomme, der vurderer hele øjets sundhed og din individuelle risiko, før der træffes nogen beslutning. Vores linse- og refraktive kirurger er blandt de mest erfarne i Norden — alle tidligere overlæger med ansvar for linsekirurgi på førende danske hospitaler — og udfører et stort antal linseoperationer årligt. Overvejer du en grå stær-operation eller en linseudskiftning, kan du booke en forundersøgelse hos en øjenlæge.

Artiklen er skrevet af øjenlæge Johan Lønsmann Poulsen

Sikkerhed ved linseoperationer