Risici og sikkerhed ved ICL

En ICL-operation er blandt de mest skånsomme måder at korrigere selv høj nærsynethed på, og alvorlige komplikationer er sjældne. Men ingen operation er helt uden risiko, og en ærlig gennemgang hører med, før man beslutter sig. Her får du et litteraturbaseret overblik over sikkerhed og risici ved ICL, hvordan risikoen ser ud sammenlignet med et liv i kontaktlinser, og hvorfor forundersøgelsen og valget af behandlingssted betyder så meget.

Kort fortalt

• En ICL fjerner ikke væv fra hornhinden og bevarer øjets egen linse – derfor undgås en række af de risici, der knytter sig til laserbehandling.
• Indgrebet er reversibelt: linsen kan tages ud igen.
• De vigtigste kendte risici er trykstigning i øjet, tab af celler på hornhindens inderside (endotelet) og, hos nogle, udvikling af grå stær på sigt.
• Moderne linser med gennemstrømningsåbning har mindsket disse risici betydeligt – men ikke fjernet dem helt.
• Den rette størrelse på linsen (“vault”) er den mest sikkerhedskritiske faktor og afhænger af en præcis opmåling af øjet.
• Mange års dagligt kontaktlinsebrug indebærer samlet set også en risiko – for den rette kandidat er en ICL et veldokumenteret alternativ.

Hvad er en ICL – og hvilken bruger vi?

ICL – på dansk en implantérbar kontaktlinse – er en tynd, blød linse, der lægges ind i øjet foran øjets egen naturlige linse, uden at fjerne den. Fagligt kaldes den også en fakisk linse, fordi øjets egen (fakiske) linse bevares.

Linsen er fremstillet af et blødt, biokompatibelt materiale, som øjet tolererer godt. Den fremstilles individuelt til det enkelte øje og fås i et meget bredt styrkeområde, så selv høje grader af nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl kan korrigeres. Moderne fakiske linser har desuden en gennemstrømningsåbning, der sikrer et frit flow af øjets væske og i praksis fjerner behovet for det ekstra indgreb på regnbuehinden (iridotomi), som ældre fakiske linser krævede.

Hvor sikker er en ICL-operation?

Fakiske linser i det bageste øjenkammer har været anvendt til synskorrektion i årtier og er blandt de bedst dokumenterede alternativer til laserbehandling, særligt ved høje styrker. For de moderne linser med gennemstrømningsåbning findes der nu opfølgning over mange år:

• I en otteårig opfølgning (Kamiya et al., Frontiers in Medicine 2021) var der gennem hele observationsperioden hverken betydende trykstigning i øjet – herunder ingen tilfælde af pupilblok – eller betydende tab af celler på hornhindens inderside. Styrken var stabil: ændringen i måling fra én måned til otte år efter operationen var i gennemsnit under en kvart dioptri.
• I en tiårig opfølgning af patienter med både lav og normal vault (Alfonso-Bartolozzi et al., Journal of Cataract & Refractive Surgery 2024) var øjentrykket stabilt gennem hele perioden, og der blev ikke set synstruende komplikationer.
• I en treårig opfølgning på øjne med høj nærsynethed (Vasavada et al., Journal of Refractive Surgery 2018) faldt den gennemsnitlige styrke fra −16,5 til −0,89 dioptrier. Intet øje mistede syn på nogen linjer, og 49 procent forbedrede deres bedst korrigerede syn med mindst én linje.

Sikkerhed ved ICL handler derfor mindre om “er ICL sikkert” og mere om tre ting: er dine øjne egnede, er linsen målt korrekt, og hvor grundigt er du undersøgt på forhånd.

Hvordan er risikoen sammenlignet med kontaktlinser?

De fleste, der overvejer en ICL, bruger allerede kontaktlinser – og kontaktlinser har deres egen, veldokumenterede risiko, blot fordelt over mange år. I en stor befolkningsundersøgelse (Stapleton et al., Ophthalmology 2008) var den årlige forekomst af alvorlig hornhindeinfektion cirka 2-4 pr. 10.000 ved dagligt linsebrug og omkring 20 pr. 10.000 ved brug natten over. Regnet sammen over et helt linseliv er det ikke en ubetydelig risiko.

En ICL er ikke et spring fra “ingen risiko” til “risiko”. For den mangeårige kontaktlinsebruger er det ofte et skift fra en lille, tilbagevendende risiko til en lille engangsrisiko under kontrollerede forhold.

Hvilke risici og bivirkninger findes?

De fleste bivirkninger er milde og forbigående, men der er nogle få, alvorlige risici, som du skal kende:

• Trykstigning i øjet: I timerne efter operationen kan trykket i øjet stige forbigående. Vi kontrollerer trykket samme dag og behandler det med det samme, hvis det er nødvendigt. Gennemstrømningsåbningen i moderne fakiske linser er netop designet til at holde øjets væske i frit flow og mindske denne risiko.
• Tab af celler på hornhindens inderside (endotelet): Alle indgreb inde i øjet påvirker de celler, der holder hornhinden klar. Tabet er i studierne beskedent – Bianchi (2019) fandt et fald på 2,9 procent efter seks måneder, og Vasavada et al. (2018) fandt cirka 4 procent efter tre år – niveauer, der er sammenlignelige med andre veldokumenterede fakiske linser. Et vist tab er forventeligt; det følges ved kontrollerne.
• Grå stær: Fordi øjets egen linse bevares, er der en lille risiko for, at der med tiden kan udvikles uklarhed i den, særligt hvis linsen sidder for tæt på. Risikoen er mindsket betydeligt med de moderne designs, men ikke fjernet: i den otteårige opfølgning udviklede 1,7 procent af øjnene grå stær, og alle disse øjne havde i forvejen en let, perifer uklarhed før operationen. Skulle grå stær opstå senere, kan linsen tages ud, og øjet behandles som ved en almindelig grå stær-operation.
• Forkert “vault”: Vault er afstanden mellem ICL-linsen og øjets egen linse, og den afhænger af, at linsens størrelse passer præcist til øjet. For lav vault øger risikoen for grå stær; for høj vault kan påvirke øjets tryk. Netop derfor er den præcise opmåling så vigtig.
• Infektion og andre sjældne komplikationer: Som ved al øjenkirurgi findes en meget lille risiko for infektion, som forebygges med dråber. Fejlplacering eller behov for at justere linsen er sjældent og kan i de fleste tilfælde afhjælpes.

Hvorfor er ICL ofte et sikkert valg – særligt for yngre og nærsynede?

Ved høje styrker, hvor en laserbehandling skulle fjerne meget væv fra hornhinden, har ICL en vigtig sikkerhedsmæssig fordel: hornhinden røres slet ikke, og dens bærende struktur bevares fuldstændigt. Derfor undgås både de flap-relaterede komplikationer, der kan ses ved laser, og den svækkelse af hornhinden (ektasi), som er den mest frygtede risiko ved laserkirurgi ved høje styrker. Dertil kommer, at indgrebet er reversibelt: ændrer synet sig senere, kan linsen tages ud igen.

Hvem egner en ICL sig ikke til?

Nogle øjne bør ikke have en ICL, og at sortere dem fra er en del af behandlingens sikkerhed. En ICL frarådes typisk ved for lavt kammerdyb i øjets forreste afsnit (for lidt plads), visse øjensygdomme som grøn stær eller tilbagevendende betændelse i øjet, og ved en for lav mængde af celler på hornhindens inderside. Fra omkring 45-50-årsalderen, hvor øjets egen linse begynder at miste sin fokuseringsevne (alderssyn), vil en linseudskiftning ofte være et bedre valg end en ICL. Får du et nej, er det ikke fordi dine øjne er “forkerte” – det er udvælgelsen, der gør sit arbejde.

Hvad betyder forundersøgelsen, opmålingen og behandlingsstedet?

Den mest sikkerhedskritiske faktor ved en ICL er, at linsen har præcis den rette størrelse, så vaulten bliver korrekt. Det kræver en nøjagtig opmåling af øjets indre mål – ikke blot en ydre måling af hornhindens bredde. Vi scanner derfor øjets forreste afsnit direkte med højopløselig billeddannelse, så linsen kan bestilles i den størrelse, der passer til netop dit øje. Efter operationen bruger vi de samme målinger til at følge vaulten og øjets tilstand objektivt.

Den samme scanning har en fordel mere. Den leverer samtidig et tykkelseskort over hornhindens epitel, som i litteraturen har vist sig at opdage tidlig keratoconus med højere sikkerhed end form- og tykkelsesmålinger alene (Reinstein et al., Journal of Refractive Surgery 2009 og 2010). Det betyder, at én og samme undersøgelse både kan afgøre, om en laserbehandling overhovedet er forsvarlig, og – hvis den ikke er – give de mål, der skal bruges til at vælge den rette ICL-størrelse. For dig som patient er den praktiske konsekvens, at valget mellem laser og ICL kan træffes på ét fælles datagrundlag frem for ved at gætte.

Netop fordi størrelsesvalget er så afgørende, er det værd at vide, hvem der står bag beslutningen. Ved en ICL er målingen ikke en ekspedition, men en vurdering: tallene skal fortolkes sammen med øjets anatomi, dybden i forkammeret og cellerne på hornhindens inderside. Derfor deltager der hos os altid en refraktiv kirurg i din forundersøgelse – ikke først på operationsdagen, men mens planen lægges. Er du undersøgt et sted, hvor du ikke møder den opererende læge før selve dagen, er det rimeligt at spørge, hvem der har truffet valget af linsestørrelse, og på hvilket grundlag.

Den anden ting at være opmærksom på er bredden i behandlingstilbuddet. Valget mellem ICL, laser og linseudskiftning afhænger i høj grad af din alder og dine mål – og de tre løsninger overlapper kun delvist. Et sted, der råder over alle tre, kan lade målingerne bestemme anbefalingen. Har man kun én af dem på hylden, bliver rådgivningen uundgåeligt farvet af det. Vores kirurger arbejder med alle tre, og netop derfor kan svaret ved din forundersøgelse lige så godt blive “vent” eller “vælg noget andet”.

Vil du vide, om dine øjne egner sig til en ICL, kan du læse mere og booke en forundersøgelse hos både en optometrist og en øjenlæge.

Læs også: Overvejer du alternativerne, kan du sammenligne med vores gennemgang af risici ved øjenlaseroperation – og, hvis du er over ca. 45 år, med artiklen om hvorvidt linseoperation er sikkert, som behandler risiko og patientudvælgelse ved linseudskiftning.

Kilder

Studierne nedenfor omhandler den type moderne, bagkammer-placerede fakiske linser, der anvendes til synskorrektion. Titlerne er gengivet ordret som publiceret.

• Kamiya K, Shimizu K, Takahashi M, Ando W, Hayakawa H, Shoji N. Eight-Year Outcomes of Implantation of Posterior Chamber Phakic Intraocular Lens With a Central Port for Moderate to High Ametropia. Frontiers in Medicine (Lausanne). 2021;8:799078. – otte års opfølgning; ingen betydende trykstigning eller endotelcelletab; grå stær hos 1,7 procent, alle med let uklarhed før operationen.
• Alfonso-Bartolozzi B, Fernández-Vega-Cueto L, Lisa C, Madrid-Costa D, Alfonso JF. Ten-year follow-up of posterior chamber phakic intraocular lens with central port design in patients with low and normal vault. Journal of Cataract & Refractive Surgery. 2024;50(5):441-447. – ti års opfølgning; stabilt øjentryk, ingen synstruende komplikationer.
• Fernández-Vega-Cueto L, Alfonso-Bartolozzi B, Lisa C, Madrid-Costa D, Alfonso JF. Seven-year follow-up of posterior chamber phakic intraocular lens with central port design. Eye and Vision. 2021;8(1):1-9.
• Choi JH, Lim DH, Nam SW, Yang CM, Chung ES, Chung TY. Ten-year clinical outcomes after implantation of a posterior chamber phakic intraocular lens for myopia. Journal of Cataract & Refractive Surgery. 2019;45(11):1555-1561.
• Papa-Vettorazzi MR, Güell JL, Cruz-Rodriguez JB, Moura-Coelho N, Elies D. Long-term efficacy and safety profiles after posterior chamber phakic intraocular lens implantation in eyes with more than 10 years of follow-up. Journal of Cataract & Refractive Surgery. 2022;48(7):813-818.
• Vasavada V, Srivastava S, Vasavada SA, Sudhalkar A, Vasavada AR, Vasavada VA. Safety and Efficacy of a New Phakic Posterior Chamber IOL for Correction of Myopia: 3 Years of Follow-up. Journal of Refractive Surgery. 2018.
• Sachdev G, Ramamurthy D. Long-term safety of posterior chamber implantable phakic contact lens for the correction of myopia. Clinical Ophthalmology. 2019.
• Bianchi GR. Initial Results From a New Model of Posterior Chamber Implantable Phakic Contact Lens: IPCL V2.0. Medical Hypothesis, Discovery & Innovation in Ophthalmology. 2019.
• Stapleton F, Keay L, Edwards K, Naduvilath T, Dart JKG, Brian G, Holden BA. The incidence of contact lens-related microbial keratitis in Australia. Ophthalmology. 2008;115(10):1655-1662.
• Potential Harms of Posterior Chamber Phakic IOL: A Systematic Review and Meta-Analysis of Complication Incidence. American Journal of Ophthalmology. 2026;284:153-160.
• Reinstein DZ, Archer TJ, Gobbe M. Corneal Epithelial Thickness Profile in the Diagnosis of Keratoconus. Journal of Refractive Surgery. 2009;25(7):604-610.
• Reinstein DZ, Gobbe M, Archer TJ, Silverman RH, Coleman DJ. Epithelial, stromal, and total corneal thickness in keratoconus: three-dimensional display with Artemis very-high frequency digital ultrasound. Journal of Refractive Surgery. 2010;26(4):259-271.
• Reinstein DZ, Archer TJ, Urs R, Gobbe M, RoyChoudhury A, Silverman RH. Comparison of Corneal Epithelial Thickness Measurement Between Fourier-Domain OCT and Very High-Frequency Digital Ultrasound. Journal of Refractive Surgery. 2015;31(7):438-445.

Artiklen er skrevet af øjenlæge Johan Lønsmann Poulsen