Spring til indholdet (Tryk Enter)
Tilbage
Sidst redigeret 4. august 2026

Lysringe og stråler efter linseoperation

Efter en operation for grå stær eller en linseudskiftning oplever mange lysfænomener omkring lygter og lamper — ringe, stråler, buer eller en skygge i sidesynet. Det har et navn, dysfotopsi, og det er langt mere almindeligt end de fleste tror. Her gennemgår vi, hvad det er, hvor hyppigt det er, hvorfor det for de fleste aftager, og hvad der kan gøres, hvis det ikke gør.

Kort fortalt

  • Lysfænomener efter en linseoperation kaldes dysfotopsi og findes i to former.
  • Positiv dysfotopsi er lys, der ikke burde være der: ringe, stråler og buer.
  • Negativ dysfotopsi er det modsatte: en mørk, seglformet skygge yderst i sidesynet.
  • Begge dele er hyppige i starten og aftager hos langt de fleste over uger til måneder.
  • Vedvarende gener efter et år er ualmindelige, og indgreb er sjældent nødvendige.

Hvad er dysfotopsi?

Dysfotopsi er en samlebetegnelse for uønskede optiske fænomener, der opstår, når lys fra en lyskilde uden for synsretningen rammer den kunstige linse og kaster et mønster ind på nethinden, som ikke hører til billedet.

Det er ikke en komplikation i betydningen “noget gik galt”. Det er en optisk konsekvens af, at øjets egen linse er erstattet af en linse med en anden form, en anden kant og en anden brydningsevne. Ifølge en oversigtsartikel af Pusnik, Petrovski og Lumi, offentliggjort i tidsskriftet Life i 2023, er dysfotopsi den hyppigste årsag til utilfredshed efter en ellers ukompliceret operation.

Der findes to former, og de opleves helt forskelligt.

Positiv dysfotopsi — lys, der ikke burde være der

Positiv dysfotopsi opleves som lys, der lægger sig oven i synsbilledet. Patienter beskriver det typisk som:

  • Ringe eller haloer omkring lygter og lamper
  • Stråler eller stjerneformede udløbere fra en lyskilde
  • En lysende bue, oftest i udkanten af synsfeltet og oftest om aftenen
  • Generel blænding
  • Korte glimt af lys

Det er mest tydeligt i mørke, hvor pupillen er stor, og hvor der samtidig er en skarp lyskilde — altså præcis situationen bag rattet om aftenen.

Årsagerne er velbeskrevne. Moderne kunstlinser har en skarp, afskåren kant, som er der af en god grund: den nedsætter risikoen for efterstær. Men den samme kant kan reflektere skråt indfaldende lys ind på nethinden. Dertil kommer linsens brydningsindeks, og at linser, der fordeler lyset over flere afstande, ved deres konstruktion sender en del af lyset uden for det skarpe fokus.

Negativ dysfotopsi — en skygge i sidesynet

Negativ dysfotopsi er det modsatte fænomen: ikke for meget lys, men for lidt. Den opleves som en mørk, seglformet eller bueformet skygge yderst i sidesynet, typisk mod tindingen. Nogle beskriver det som en kant, andre som at en del af sidesynet er dækket til.

Den er ofte tydeligst i lyse omgivelser, hvor pupillen er lille — altså modsat den positive form.

Den mest anerkendte forklaring kaldes “illumination gap”. Der opstår et lille område på nethindens næsevendte del, hvor hverken det lys, der brydes gennem linsens kant, eller det lys, der passerer helt uden om linsen, lander. Resultatet er en stribe uden belysning, som hjernen tolker som en skygge. Linsekapslens forreste kant, der ligger hen over linsen, indgår i forklaringen.

Hvor almindeligt er det?

Det er her, tallene er værd at kende, fordi de forklarer både hvorfor det er så udbredt, og hvorfor det sjældent bliver et varigt problem.

I den første tid Efter et år
Positiv dysfotopsi Op til 67 procent Omkring 2 procent
Negativ dysfotopsi Op til 26 procent Fra under 1 til omkring 3 procent

Tallene stammer fra Pusnik og medarbejderes gennemgang. De angiver desuden, at et kirurgisk indgreb kan komme på tale hos omkring 0,07 procent ved positiv dysfotopsi — altså omkring én ud af 1.400.

Der er stor spredning i litteraturen. Ældre opgørelser af positiv dysfotopsi spænder fra få procent til to tredjedele, afhængigt af hvordan man spørger. Det siger noget vigtigt: hvis man spørger alle direkte, melder mange om et eller andet. Hvis man venter på, at nogen selv bringer det op, hører man om langt færre. Begge dele er sande, og de svarer bare på to forskellige spørgsmål.

Hvorfor aftager det for de fleste?

Fordi hjernen lærer at se bort fra det. Fænomenet kaldes neuroadaptation.

Synet er ikke en videokamera-optagelse, der sendes uredigeret videre. Hjernen bearbejder konstant det, øjnene leverer, og den er god til at nedtone et mønster, der er konstant og uden betydning. Det er samme mekanisme, der gør, at du ikke lægger mærke til din egen næse i synsfeltet, selvom den er der hele tiden.

Forbedringen sætter typisk ind omkring fire til seks uger efter operationen, men processen kan strække sig over op til et år. Det er værd at vide på forhånd, fordi de første uger ellers kan opleves som et resultat, der er kommet for at blive.

En detalje fra forskningen er tankevækkende: neuroadaptation ser ud til at fungere bedst, når begge øjne får en sammenlignelig påvirkning. Det er en af grundene til, at valget af linser til de to øjne ikke er to uafhængige beslutninger.

Hvad kan der gøres, hvis generne ikke aftager?

Der er en rækkefølge i det, og den starter det samme sted hver gang: med at finde ud af, hvad der faktisk driver generne.

Flere ting kan give eller forstærke lysfænomener uden at have med linsen at gøre:

  • En restfejl i styrken. Selv en lille afvigelse kan sprede lyset og gøre haloer tydeligere. Det kan ofte rettes.
  • Tørre øjne. En uregelmæssig tårefilm spreder lys og giver blænding. Det er en hyppig og velbehandlelig medvirkende årsag, som ofte overses.
  • Efterstær. Uklarhed i den bageste linsekapsel spreder lyset. Det behandles med laser på få minutter.
  • En stor pupil i mørke i forhold til linsens optiske zone.

Er der ikke en af de forklaringer, og er generne fortsat udtalte efter et år, findes der yderligere muligheder. Ved negativ dysfotopsi er der beskrevet både briller med bred stang, der skygger for lys fra siden, og kirurgiske løsninger, herunder en tillægslinse placeret foran den eksisterende. Ved positiv dysfotopsi kan udskiftning af linsen komme på tale, men det er sjældent, og beslutningen skal vejes op mod, at et fornyet indgreb har sin egen risiko.

Hvad betyder det for valget af linse?

Det er et rimeligt spørgsmål at stille før operationen frem for efter.

Alle kunstlinser har optiske kompromiser. En linse, der giver skarpt syn på flere afstande, opnår det ved at fordele lyset, og det kan give mere udtalte lysfænomener end en linse, der samler lyset i ét brændpunkt. Til gengæld giver den sidstnævnte behov for briller til de øvrige afstande.

Der er derfor ikke en linse, der er bedst. Der er en linse, der passer bedst til dine øjne, dine målinger og det, du bruger synet til. Kører du meget i mørke, arbejder du om natten, eller har du meget høje krav til nattesynet, indgår det i vurderingen på lige fod med alt andet.

Det er også derfor, det er værd at spørge et hvilket som helst sted, du overvejer, hvilke linsetyper de har adgang til. Er der kun én mulighed, er det menneskeligt, at anbefalingen trækker den vej.

Hvornår skal du søge råd?

Lysfænomener i sig selv er sjældent akutte. Men nogle symptomer skal ses hurtigt, og de kan forveksles:

  • Mange nye flimrende pletter eller lysglimt inden for få dage, især sammen med en skygge der breder sig ind fra siden, kan være tegn på en påvirkning af nethinden. Det skal ses samme dag.
  • Tiltagende smerte, rødme eller aftagende syn i tiden efter en operation skal ses samme dag.

En stabil bue, en ring om lygterne eller en uændret skygge yderst i sidesynet er derimod noget, der kan vurderes ved en almindelig tid — men som ikke skal ties ihjel. Det er værd at sige højt, både fordi der ofte kan gøres noget, og fordi det at få en forklaring i sig selv gør fænomenet lettere at leve med.

Kilder

  • Pusnik A, Petrovski G, Lumi X. Dysphotopsias or Unwanted Visual Phenomena after Cataract Surgery. Life (Basel) 2023;13(1):53.
  • Wolffsohn JS, Benítez-Del-Castillo J, Loya-Garcia D, et al. TFOS DEWS III: Diagnostic methodology. American Journal of Ophthalmology 2025;279:387-450.
  • Management of positive and negative dysphotopsia postcataract surgery — A literature review. Taiwan Journal of Ophthalmology 2025.
  • Osher RH. Negative dysphotopsia: long-term study and possible explanation for transient symptoms. Journal of Cataract and Refractive Surgery 2008;34:1699-1707.
  • Palomino-Bautista C, et al. Spectacle Independence for Pseudophakic Patients — Experience with a Trifocal Supplementary Add-on Intraocular Lens. Clinical Ophthalmology 2020;14:1043-1054.

Oplever du lysfænomener efter en operation?

Er du opereret og generet af ringe, stråler eller en skygge i sidesynet, er det værd at få undersøgt, hvad der driver det. Du kan booke en undersøgelse hos en øjenlæge og få afklaret, om der er en årsag, der kan behandles.

Artiklen er skrevet af øjenlæge Johan Lønsmann Poulsen

Brug for hjælp?

Bestil en tid hos øjenlægen her: Bestil tid

Se alle vores klinikker her